Nu vil politikere se Foreningen Folkemødets budget og regnskab

FOLKEMØDET

Yderligere 1,7 millioner kommunale kroner kan de bornholmske folkevalgte bevilge til Foreningen Folkemødet på kommunalbestyrelsesmødet i næste uge. Borgmester Thomas Thors (S) har indstillet, at arrangørerne tildeles støtten forud for årets særlige version, der kommer til at få en digital profil med livestreaming af debatter og taler. I kommunalbestyrelsen vægrer flere medlemmer sig ved at forøge Bornholms Regionskommunes udgifter.

– Vi ved udmærket, hvor vigtigt det er at have Folkemødet på Bornholm, men vi synes også, at det begynder at være mange penge til et enkelt arrangement. Der er også andre arrangementer, der lider i øjeblikket. Hvornår begynder de at bede om penge? siger Linda Kofoed Persson (DF).

Det ansøgte beløb fordeler sig på en underskudsgaranti på 950.000 kroner og et tilskud på 750.000 kroner til indhegning og hygiejnetiltag, og det vil bringe regionskommunens bidrag til gennemførslen af årets folkemøde op på 6,47 millioner kroner, hvis man antager, at underskudsgarantien indløses, og kommunens egne udgifter under Folkemødet medregnes. Så sent som i december bevilgede kommunalbestyrelsen et ekstraordinært driftstilskud på en million kroner til årets folkemødeudgave.

Partnere med eneret

Da økonomi-, erhvervs- og planudvalget havde sagen på dagsordenen i sidste uge, stemte kun Kirstine van Sabben fra Bornholmerlisten imod, mens Dansk Folkeparti undlod at stemme. Også hos flertallet, der lagde stemmer til borgmesterens indstilling, er der betænkeligheder ved ansøgningen, fortæller Søren Schow fra Venstre.

– Vi vil gerne have, at Folkemødet skal være en fast bestanddel på Bornholm. Det er både godt for demokratiet og Bornholm som ø. Vi er en lille smule kritiske over for de aftaler, der bliver lavet – aftaler med læskedriksleverandører og rejseselskaber. Vi synes, det er en skam, at man har fjernet det bornholmske islæt, siger Søren Schow.

Han henviser til, at mindre lokale virksomheder, der ikke har status som partner, ikke kan sælge deres produkter i Allinge under Folkemødet. I et debatindlæg bragt i Bornholms Tidende har direktøren for mikrobryggeriet Penyllan i Tejn, Christian Skovdahl Andersen, med slet skjult henvisning til Carlsberg kritiseret, at "store københavnske virksomheder får eneret", mens "man udelukker virksomheder, der betaler skat og skaber arbejdspladser på Bornholm?"

"Det ville være rimeligt, at det kommunale tilskud til Folkemødet er betinget af, at der åbnes op for, at øens mindre producenter kan sælge deres varer til arrangementet," lød det i et læserbrev, inden det første særtilskud blev tildelt Folkemødet i december.

Også Kirstine van Sabben begrunder sit standpunkt med de bornholmske leverandørers vanskeligheder og fremhæver desuden, at Foreningen Folkemødet i år forventer kun at få plads til mellem 500 og 5.000 mennesker ad gangen på den indhegnede festivalplads.

– Det er Bornholmerlistens politik, at tilskud gerne skal komme flest mulige bornholmere til gavn, siger Kirstine van Sabben.

Frem med fakta

Samstemmende fortæller Schow, van Sabben og Kofoed Persson, at de har et ønske om, at ansøgerne fremlægger mere dokumentation for Foreningen Folkemødets økonomi.

– Det er vi helt enige om, at vi skal bruge for at kunne tage stilling. Jeg synes, at vi var blevet det lovet af borgmesteren på forrige møde, siger DF-gruppeformanden.

Hun ærgrer sig over, at Thomas Thors, der har plads i Foreningen Folkemødets bestyrelse, ikke sørgede for at fremskaffe de ønskede dokumenter, der i hendes øjne er nødvendige for at behandle sagen. Søren Schow har samme holdning.

– Vi har sådan set ikke lyst til at poste penge i det for at dække en dyr husleje eller støtte nogle læskedriksleverandører eller andre, fordi deres omsætning går ned et år som i år, siger han.

Kirstine van Sabben peger på, at andre arrangører ikke ville komme i betragtning til kommunal støtte alene med en ansøgning af den type, som Folkemødet har sendt.

– Jeg sidder også i Musik- og Teaterrådet, og hver gang vi tager stilling til ansøgninger i rådet, kræver vi, at vi skal se regnskaber og et budget. Det undrer mig, at det ikke er nødvendigt med Folkemødet. Jeg havde måske været mere tilbøjelig til at sige ja til ansøgningen, hvis de var lagt frem, fortæller Kirstine van Sabben.

I kommunens sagsfremstilling kan man læse, at Foreningen Folkemødet ved årsskiftet havde en egenkapital på 1.129.772 kroner, men opsparingen vil foreningen friholde til næste år.

"Denne egenkapital er en afgørende forudsætning for at kunne planlægge, forberede og gennemføre et folkemøde i 2022, hvorfor egenkapitalen ikke kan indgå i underskudsdækning på Folkemødet 2021," skriver foreningens direktør, Camilla Laudrup, i ansøgningen om underskudsdækning.

Dansk Folkepartis gruppeformand er ikke overbevist om dette argument.

– Alle andre, der søger penge af kommunen, får at vide, at de kan bruge deres egenkapital først. Er det også noget, som vi bliver nødt til at sige her? siger Linda Kofoed Persson.

Thomas Thors oplyser, at hans politiske kolleger vil modtage Foreningen Folkemødets budget og regnskaber inden kommunalbestyrelsesmødet i næste uge.

– Aftalen er, at det bliver fremsendt, siger den socialdemokratiske borgmester, som erklærer sig enig i, at informationerne er relevante i forhold til at vurdere de to ansøgninger.

 

Det siger tre kommunalbestyrelsesmedlemmer om Folkemødets ansøgning

Kirstine van Sabben, Bornholmerlisten

– De har lavet nogle leverandøraftaler, som ikke støtter bornholmske leverandører. Det mest positive ved Folkemødet er, at lokale virksomheder tjener nogle penge på det.

Linda Kofoed Persson, Dansk Folkeparti

– Hvis vi skal ind og finde helt op til seks en halv million på Folkemødet, skal vi selvfølgelig kunne se, hvordan de bruger deres penge, hvad de har af lønninger, og hvad de har brugt deres penge i et år, hvor der ikke var noget folkemøde. Og vi skal have et budget for i år – både med og uden et folkemøde, så vi kan se, hvad de gør sig af tanker.

Søren Schow, Venstre

– Vi får flere henvendelser fra bornholmske leverandører, som undrer sig over, at de ikke kan komme ind og levere noget. Og det synes vi er lidt ærgerligt, og det er med til at skabe lidt uro. Vi vil godt have lidt mere indsigt i, hvad der foregår, så vi måske kan være med til at skubbe udviklingen i en anden retning.