Det oplyser Kim Kock-Hansen, direktør for Natur Bornholm, i en pressemeddelelse, som fortsætter:
På Bornholm findes et utalt af aktører, som bruger naturen på mange forskellige niveauer. Det kan være til oplevelse, afslapning, formidling, fysisk aktivitet og forskellige events, som også sætter den under et vist pres set i forhold til biodiversitet og den miljøkrise hele verden befinder sig i.
Med skelen til og inspiration fra Gourmet Bornholm er det foreningens ønske at kunne skabe udvikling, synergi, samarbejde og netværk på outdoor-området og imellem medlemmerne. Et netværk som gerne skal løfte flere forskellige opgaver, såsom at kunne skabe og udvikle nye tilbud og muligheder for hele Bornholm, såvel for turister som herboende.
Foreningens langsigtede mål og ønske er at bane vejen for etablering af et outdoorsekretariat beliggende på Natur Bornholm, og håbet er blandt andet at kunne bidrage til lokalsamfundseffekter i relation til regionskommunen samt øvrige myndigheder og organisationer. Det kan være områder som sundhed, bæredygtig udvikling/biodiversitet, forvaltning af naturen og andet, hvor naturen i højere grad indtænkes under bæredygtige principper som en konstruktivt faktor og medspiller for både vækst og mere lokal sundhed og trivsel.