Nu kommer hans berømte smørbøf til Bornholm

Nu kommer hans berømte smørbøf til Bornholm
Casper Sobczyk. Pressefoto
| 20. APR 2020 • 21:30
Af:
tommy-kaas

20. APR 2020 • 21:30
Kok og tv-kendis Casper Sobczyk blev verdenskendt, da han opfandt smørbøffen, en smørmodnet, prisvindende ribeyebøf. Bøffen kan normalt kun nydes i Bistro Panpan i Zoologisk Have København, hvor Casper Sobczyk er køkkenchef, men nu bliver den også lavet til panden derhjemme.

Første levering til Bornholm er fredag den 24. april. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Initiativet med at sende smørbøffen ud af huset uden for hovedstaden har været i gang til levering til brofaste øer.

– Men da forespørgslerne på Facebook og Instagram – hvor alle har kunnet savle over billeder af det smørmodnede stykke kød – har strømmet ind fra Bornholm, bliver der nu sørget for bøffer til øen, lyder det i pressemeddelelsen.

– Jeg har fået virkelig mange henvendelser fra venner og bekendte på Bornholm, der gerne vil sætte gaflen i den gode bøf, siger Casper Sobczyk.

– Flere af mine kolleger her i København er også fra Bornholm, så nu pakker vi bilen med fyldte kølekasser og kører af sted med bøffer en gang om ugen.


Bestilling sker via madkastellet.dk.