– Jeg håber, at du har stukket mig rigtigt, så jeg ikke skal ligge brak her i julen, siger hun grinende på vej ud af døren.
Døren til Gert Møller-Jensens kontor står stadig åben og kort efter kommer Helle Hansen ind. Den gråhårede ældre dame har taget chancen uden at have en tidsbestilling.
– Jeg har gjort det for at passe på mig selv og min omgangskreds. Jeg kan forstå, at det gør en forskel. Jeg har ikke forstand på alle detaljerne om vacciner, så jeg er nødt til at gøre, hvad de andre siger, siger hun.
Apotekeren spilder ikke tiden og spørger hurtigt til Helle Hansens tilstand ved tidligere vaccinationer.
– Sidste spørgsmål jeg ikke behøver at stille, du er ikke gravid i første trimester?, spørger Gert Møller-Jensen uden at se op fra computeren, imens han taster sundhedsinformationer ind til medicinalfirmaet Pfizer’s database. Helle Hansen er hurtigt ude af døren og bare glad for at få et sidste stik inden julen for alvor banker på.