– Det forløb jo virkelig godt med vaccinationen af plejehjemsbeoerne. Fordi logistikken er meget enkel. Der bor nogle mennesker på stort set samme adresse, og de er samlet på ét sted. Så dem, der skal give stikkene, tager derud og opretter en lille bod og så bliver beboerne bragt derhen, får deres stik, og der er styr på det hele, siger Michael Tiet Nielsen.
Den vaccinationsmodel så Ældre Sagen gerne blev overført til gruppe 2 og 3, hvilket også blev understreget i førnævnte brev. Michael Teit Nielsen fortæller:
– Vi mener, at det er sundhedssystemet, der siger: ”Det er os, der har vaccinerne, og vi har cpr-numrene på de mennesker, der nu står til at kunne få vaccinen. Vi skal nok tilrettelægge det”. Det vil sige, at i stedet for at Aase Petersen på 89 skal sidde og hænge ved telefonen en hel uge uden at komme igennem, så er det myndighederne, der ringer op til Aase og siger: "Hej Aase. Nu skal du høre. Vi har en vaccinationstid til dig på mandag klokken 10. Kan du det? Og kan du finde ud af kommet derhen, eller skal vi hjælpe dig med transport?"
Det er dog Ældre Sagens opfattelse, at problemet og dens årsag er ved at gå op for nogle af regionerne, som er begyndt at overgå til en løsning á la den Ældre Sagen foreslår.
Ubetænktsomt