Museet har (sandsynligvis) løst gåde om mystisk sten

FORTIDSFUND

Hvad har den 25 centimeter lange skifersten, som Jeppe Gitz-Johansen fra Svaneke midt i februar fandt på stranden nær Dueodde, været brugt til?

Det spørgsmål stillede Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen lørdag til Bornholms Tidendes læsere. Nu mener han at have fundet et svar, der kan passe.

At stenen var et forarbejdet redskab, var så at sige det eneste, som Finn Ole Nielsen ikke var i tvivl om. Den lange, let krumme og boomerang-lignende sten havde en regelmæssighed og lå så godt i hånden, at han ikke kunne tro, at den blot var slebet til af bølgerne.

Problemet var bare, at chefarkæologen aldrig havde set noget lignende. Derfor havde han i sidste uge kun et par løse teorier, både om stenens oprindelige formål og om den tidsperiode, som den har været brugt i.

Dateringen har han stadig ikke styr på – men:

– Det kunne meget vel være en kniv til at tage skindet af havpattedyr, som i så fald må være sæler. Det, som man kalder en flåsten. Det passer både med, at stenen blev fundet ved havet og med, at stenen er rundet, ikke skarp, fordi man ville passe på skindet, siger han.

Hjælpen var nær og dog fjern

Ideen om at Jeppe Gitz-Johansens skifersten er en fortidig flåsten til sæler kom i weekenden fra Syver Smukkestad, der er Finn Ole Nielsens kollega på Bornholms Museum. Den norske arkæolog havde set lignende sten ved Trondheim, hvor han stammer fra.

– Syver ringede til mig og fortalte, at han havde set sådan nogle sten før i Norge, også af skifer. Hans henvendelse passer fint med den teori, som jeg havde, fordi stenen er uskarp, siger Finn Ole Nielsen.

Hvilken tidsperiode stenen er blevet forarbejdet og brugt i er et spørgsmål, som Finn Ole Nielsen håber at få afklaret, når han har fået stenen vist frem for arkæologkolleger i Norge. Indtil da er lidt af hvert muligt.

– De sten, som Syver havde set i Norge, var ikke mange hundrede år gamle. Det kan være vikingetid eller middelalder, og den kan måske også være ældre, siger Finn Ole Nielsen.

– Vi har tidligere fundet en vikingebosætning ved Jomfrugaard ikke så langt fra, hvor stenen blev fundet, og selvfølgelig har vikingerne brugt den naturhavn, som bugten ved findestedet udgør. Det ville være nærliggende, hvis stenen har været brugt til at flå sæler med.

Betragter du nu gåden som løst?

– Jeg vil først gerne se nogle fotos af tilsvarende flåsten. Og jeg vil da tro, at der dukker nogle eksempler op, hvis man spørger gamle jægere rundt om i Norden, siger Finn Ole Nielsen.

I første omgang får Jeppe Gitz-Johansen lov at beholde sin sten. Han har nemlig lovet at vise den til naturvejleder Jens Kofoed, der også har henvendt sig med en sikker tro på, at den krumme, regelmæssige form må være naturens værk, og at sten er rundet af Østersøens bølger. Den teori tror Finn Ole Nielsen dog ikke på.

– Når Jens og Jeppe lige er blevet færdige med at snakke om det her, synes jeg, at vi skal udstille stenen her på museet. I hvert fald i en periode, fortæller han.