Motion under åben himmel

Motion under åben himmel
Stranden vil også blive benyttet som træningsplads ved Naturtræningen i Hasle. Privatfoto
Søndag 9. maj 2021 • 21:47
Holger Larsen
Journalist
Søndag 9. maj 2021 • 21:47

MOTION

Hasle Idrætsforening er klar med et træningstilbud til alle, der kan lide at komme udenfor og bevæge sig. "Hold hjernen frisk med naturtræning" er navnet på tilbuddet, som bogstaveligt talt går i luften hver tirsdag eftermiddag på Hasle Fælled.

– Naturtræning henvender sig til alle, som har lyst til at komme ud under åben himmel. Og der bliver øvelser, som stimulerer både krop og hjerne, fortæller Karen-Margrethe Hansen Bager, der er instruktør for aktiviteten.

Hun forklarer videre, at naturen kan mange ting.

– Ophold i naturen virker afstressende, styrker vores immunforsvar og søvnkvalitet, og udendørs aktiviteter øger også vores psykiske velvære og humør.

Øvelserne tilpasses den enkeltes niveau. Derfor egner naturtræning sig også, hvis man har for eksempel stress, angst eller depression, eller har en langvarig fysisk sygdom som diabetes eller KOL.

– Vi begynder træningen ved dansegulvet på Hasle Fælled, men søger så ud i de nærliggende terræner og bruger både skov og strand som træningsarenaer. Det bliver sjovt, lover Karen-Margrethe Hansen Bager. 

FÅ ABONNEMENT