Mod framtiden

I anledning af, at vi har taget hul på årets første forårsmåned, har jeg fundet to digte frem, som har fokus på foråret. Som sidste uges digt er de er begge af Otto J. Lund. Det første af digtene, Mod Framtiden (“Mod foråret”), optræder i digtsamlingen “Lyngblomster” (1930), mens det andet, Starrenj e komminj (“Stæren er kommet”), findes i digtsamlingen “Enj Urtakåst” (1933).

Digtene gengives med den originale retskrivning med rettelse af enkelte åbenlyse fejl. Efter digtene anføres oversættelser af nogle af de i dag mere ualmindelige bornholmske ord.

Mod Framtiden

Vinjterenj va bådde långer å hår;
men livel tesist hanj enj Ænna får.
Soln hon majnar nu Dâ for Dâ,
å derfor må Snenj nu pent astâ.
Larkan hon sjynger enj hæjluer Sång
“De bler nok Sommar ijæn enj Gång”.

I Mars då hâ vi âu Starrenj hær,
hanj vænter ente på bære Vær,
Hanj fæjes ætte å komma hid;
Røddanj ska lawes i rætta Tid.
Sporrenj hâr bot dær å hatt’ed rârt;
hanj smides på Portenj, å ded i en Fârt.

Vivan hon e vel âu snârt på Vaj;
i Ænjen hon hojler et fæzlit Stahaj.
Tjivenj! Tjivenj! râver hon alt imæl,
som om hon ajde de hela sæl. —
Du ska’nte ina, jâ Ægjen ska tâ,
for du hâr alri gjort maj nânj Skâ.

Vinjternarrana tita op
bâg Gjâred står dær enj pener Trop. —
Ni hænja me Hâud, som frøz ni lid.
Ja, ni å så Larkan kanj alri gje Tid.
Ni grønas å spira unje Iz å Sne,
å derfor altid di foste ni ble.

Mars kanj got enj Bæzinj Vinjter gje,
April som otast lid ustogga e.
Men grønas å groer de gjor vær Dâ;
om lid sjyda Træen bådde Blomster å Blâ.
Å ajle Skavninjer, stora å små —
Solsjen å Grantvær, ded hojla vi å.

Starrenj e komminj
Va ed då enj hør? Denj Narrenj,
der vyslar å trallar så glâr.

Jo, så minj sanj e de Starrenj,
hanj kommer hær alt nok så brâr.
Å der kommer âu hans Mâga
å sætter saj ver Sian å.
Di foldes nok ad tebâga
lesom då di reste hærfrå.

Men Bællana farres på Hæjlan;
di læja å slås nok me Sne,
å de sjer vel ikje så sjæjlan,
a Rønæz vil âu læja me.
Å Blomstarna stå hær så pena
på Ruan, som vænner mod Norr;
men Starrana sedda så ena
å vysla å tralla som forr.

Ja, Starrana sedda deruda,
å sjynga frå najenj Gren.
Nu hâ vi hat Kjynjemøssaknuda
å Pær me sinj varma Sten.
Men Tor e’nte lenner hæjler;
de livel mo Framtiden drâr;
herom ed a Larkan hon mæjler,
å Starrenj hanj vyslar så glâr.

Oversættelser af nogle af de i dag ikke så brugte ord (ordformene i parentes angiver opslagsformerne i Bornholmsk Ordbog): • majnar (maina): det fænomen, at solens stråler smelter sneen (selvom det fryser) • fæjes (fæjas): higer, haster efter • ina (ina): frygte • bæzinj (bæzijn): hårdt vejr med storm, sne, slud og lignende, som dog er hurtigt overstået • ustogga: ustadig • vyzla (vyssla): fløjte • farres (farras): tumle • hæjlan (hæjlla): skråning • najenj (naiijn): nøgen • Pær me sinj varma sten (Pær me dæjn varma stenijn): Peders stol, navn på d. 22. februar, da det ofte begynder at tø på dette tidspunkt • Tor (tor): Ældre betegnelse for marts • lenner (linner): mild • framtiden (framti): foråret.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk