Mindeord: 'En af de sidste toldembedsmænd af den gamle skole'

MINDEORD

I anledning af forhenværende toldinspektør Erik Svendsens død, skriver hans mangeårige kollega Mogens Lau følgende:

Erik Svendsen er afgået ved døden, 94 år gammel, og med ham er en af de sidste toldembedsmænd af den gamle skole forsvundet.

Erik var bornholmer og født i Aakirkeby. Hans far var bødkermester, og Erik gik i skole i Aakirkeby og fik realeksamen i 1942. Herefter var han ansat ved DBJ et par år, inden han skiftede spor og blev ansat som toldelev ved toldkammeret i Slagelse.

Han følte sig stadig nært knyttet til Bornholm, og da lejligheden bød sig i 1962, søgte han tilbage til øen og blev ansat ved Rønne Toldkammer. Da var loven om en almindelig omsætningsafgift i engrosleddet – omsen – netop blevet vedtaget, og man manglede medarbejdere til at varetage arbejdet med at administrere og kontrollere loven her på øen.

En stor omvæltning

I løbet af de følgende fem år blev loven afløst af merværdiafgiftsloven – momsen – og den største omvæltning i toldvæsenets historie nogen sinde fandt sted, da det praktiske arbejde med lovens administration blev overdraget til toldvæsenet. Det betød store ændringer af organisationen med nedlæggelse af alle de små toldkamre rundt om i landet og omflytning af flere tusinde medarbejdere. På Bornholm blev alle toldsteder uden for Rønne nedlagt, og alt personale samlet her.

Den nye organisering af arbejdet her på øen betød blandt andet, at der blev oprettet en særlig afdeling for grænsekontrol, og Erik blev valgt til at opbygge og lede denne. Medvirkende hertil var utvivlsomt hans menneskelige egenskaber. Hans venlige imødekommenhed, faglige kvalifikationer og evnen til at få tingene til at fungere, blev fuldt udfoldet for at få den nye afdeling med ”sammenbragte” kollegaer fra hele øen til at fungere.

Senere blev han leder af den afdeling, der beskæftigede sig med told og afgifter, inden han i årene før pensioneringen i 1991, valgte ledelsesopgaven fra og beskæftigede sig med specialopgaver inden for det samme arbejdsområde.

Erik var ugift, og da han overvejede at lade sig pensionere, undersøgte han mulighederne for at gå på delpension, primært for at holde de sociale relationer til kollegaerne ved lige; men da han fandt ud at, at hans reelle timeløn ved en eventuel delpension ville være på et par kroner, valgte han pensionen.

Åndsfrisk til det sidste

Han interesserede sig levende for, hvad der foregik i samfundet, og han var åndsfrisk til det sidste. Da hans syn begyndte at svigte, kastede han sig ud i at finde de digitale hjælpemidler, der kunne få ham til at følge med i dagens nyhedsstrøm.

Erik var meget social og sørgede for at involvere sig med andre mennesker. Hans store interesse var det historiske område og han deltog i mange foredrag, ligesom han var medlem af bestyrelsen for Bornholms Historiske Samfund og kasserer og regnskabsfører her i en årrække. Han var også interesseret i (parti)politik, i Sct. Georgsgildets arbejde, og han meldte sig som deltager på et bøf-hold.

Flere af disse grupper nød godt af, at han ejede et sommerhus i Bølshavn, hvor han skabte en tradition for at samle folk omkring sig en gang om året. Jeg var så heldig at tilhøre en gruppe af ansatte på Rønne Toldkammer som i over 30 år, den sidste fredag i maj måned, mødtes i Bølshavn til en gang fællesspisning med indlagt solnedgangstur langs kysten og efterfølgende samvær til langt ud på natten. De senere år satte alderen dog visse begrænsninger.

Vi er mange, der kommer til at savne dig, Erik.