Mindeord: Børnebørn kom til at fylde mere end arbejde

MINDEORD

Jakob Kold Pedersen har skrevet følgende mindeord om journalist Jette Kold:

Den 21. januar døde min mor, Jette Kold, 79 år gammel.

Vi flyttede til Bornholm i starten af firserne for at begynde et nyt liv efter vores forældres skilsmisse. Det var et meget anderledes liv, Bornholm bød os, men det var aldrig et liv, som min mor fortrød. Og selv om både jobmuligheder, gamle venner og senere hendes børn og børnebørn trak fra andre dele af landet, så vandt Bornholm hendes hjerte for evigt.

Tilbage i firserne var mor ansat på Dagbladet Bornholmeren og var selvfølgelig med, da den lokale tv-station, TV-Bornholm, sendte nyheder, lokalsport og bornholmske historier. Da Bornholmeren blev lukket, var mor tillidsmand for de ansatte journalister, og på trods af dette, kom lukningen af det gamle dagblad som et stort chok for også hende. Mor arbejdede derefter på "regionalen" som journalist, lavede freelanceopgaver for diverse ugeblade og andre medievirksomheder, blandt andet var hun en del af et journalistisk kontorfællesskab i Rønne i de lokaler, som i dag huser Bed and Breakfast på Store Torv. I de sidste år af sit liv som journalist lavede mor opgaver for Bornholms Tidende, blandt andet skrev hun mange og sjove klummer, som ofte tog udgangspunkt i pudsige dagligdagsepisoder, ikke mindst oplevelser som hun havde med sine børnebørn.

Rollemodel

Mor blev for snart 30 år siden farmor for første gang, og så gik det ellers støt gennem årene, indtil hun havde otte børnebørn, og senest i november 2020 blev hun oldemor. Desværre nåede mor aldrig at møde sit oldebarn på grund af coronarestriktioner, men hun nød virkelig at se billeder og videoer fra sit første dansk/engelske oldebarn.

Da mor blev farmor, oplevede vi, hendes sønner, for første gang, at noget kunne fylde mere i hendes liv end bare arbejde og projekter, og heldigvis for os var det netop hendes rolle som farmor. Hendes børnebørn kalder hende en rollemodel, en fast støtte, når forældre er uforstående, det sikkerhedsnet, som altid er der, og en kærlig, underlig og morsom farmor.

Sproget forsvandt

Nu er hun ikke mere. De sidste år var mor ramt af en ødelæggende demens, som primært gik ud over hendes sprog. Et sprog, som hun havde levet af og brugt i alle livets sammenhænge. Da sproget forsvandt, forsvandt en stor del af hendes lyst til det ellers store sociale liv, som hun altid havde haft.

Heldigvis forsvandt hendes lyst og glæde ved børn, børnebørn og oldebarn aldrig, og selv om hendes evne til at kommunikere verbalt var forsvundet, så livede hendes øjne altid op, når vi besøgte hende på Plejecentret Snorrebakken, hvor hun endte sit liv efter tre år.

Foruden børnebørn og oldebarn efterlader mor sig en søn i Sverige, en søn i Humlebæk og en enkelt her i Rønne. Og sikkert en masse mennesker, som kan mindes hende med stor glæde.