Mette Curdt vil plastforurening til livs: Spøgelsesnet huserer på Balka

FORURENING

 

Hvis du har noget vigtigt på hjerte, som resten af Bornholm skal høre, så skriv til chefredaktøren på e-mailadresse oh@bornholmstidende.dk

Mette Curdt står og skutter sig for den rå østenvind, der river ind over Snogebæk, der hvor byen møder Balka Strand. Huen er trukket helt ned over ansigtet, der fremstår indkapslet i sort.

Hun er 66 år og nybagt folkepensionist og flyttede med sin mand til Snogebæk i 2016. Som alle tilflyttere ved hun, at det er altid er godt at kunne tale sin lokale forankring op – og forklarer, at hendes mormor og morfar er fra byen.

– Snogebæk, det er som at komme hjem, som hun siger. Så griner hun, drejer ansigtet op mod vinden – og fortsætter:

– Det er jo rigtigt, hvad der står i ejendomsmæglernes annoncer: Snogebæk er paradis på jord!

Og der går ikke en dag, hvor hun ikke er taknemmelig over, at hun ikke sidder i en lille sur lejlighed i København, men valgte Bornholm, da hun lod sig pensionere som tekster og oversætter.

Den sag Mette Curdt gerne vil råbe op om, er forurening med plast, blandt andet fra fiskenet, tabt på havet. Såkaldte spøgelsesnet. I havet er de en dødsfælde for fisk og andre dyr. På land bliver de til forurenende mikroplast. Foto: Jens-Erik Larsen

Jagten på spøgelsesnet

Mette Curdt var den første, der reagerede, da Bornholms Tidende efterlyste læsere, der havde noget på hjerte, som de gerne ville dele med chefredaktøren på en lille vandretur.

Da vi spadserer ud af stranden, forklarer hun, at stormen i 2016 rev så mange klitter væk, at strandstien blev betydeligt bredere. Nogle sommerhusejere har flyttet store sten ind foran husene som et interimistisk værn mod stormens rasen og havets gnaven.

– De er faktisk ulovlige, man må ikke lave kystsikring uden videre, forklarer hun.

Men det er ikke derfor, vi mødes her i den stride blæst en råkold februarmorgen. Mette Curdt vil gerne tale om plast – og helt specifikt spøgelsesnet.

Det er dem, vi skal finde på denne tur.

Samler plastic på vandreture

Mette Curdt er medstifter af den lille græsrodsorganisation Bye Bye Plastic.

– Vi er bare to gamle koner i Snogebæk, som hun sammenfatter organisationen.

Bye Bye Plastic kæmper for at inspirere private og virksomheder til at reducere plastforbruget i hverdagen.

Sagen er alvorlig. Hvert år ender 13 millioner ton plastik i havet, og millioner at små stykker plast driver rundt i verdenshavene, forklarer Bye Bye Plastics hjemmeside.

”Hvis hver af os forbruger ét stykke plast mindre og samler ét stykke plastaffald op om dagen... Ja, selv de mindste ting, vi gør, kan i længden gøre en stor forskel,” som det videre hedder på hjemmesiden – hvor den store vision også fremgår:

”Lad os sammen gøre Bornholm til Danmarks første plastfri ø!”

– Vi har også forsøgt at gøre Folkemødet plastfrit, forklarer Mette Curdt, der dagligt vandrer på stranden med sin mand. På de ture samler de al den plast op de kan.

I oktober 2020 samlede Mette Curdt og hendes mand på stranden på Balka al denne plastic. De tog et billede af det og sendte det til miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Mette Curdt

En farvet kugle i sandet

Og nu nærmer vi os rent fysisk den sag, Mette Curdt gerne vil have bornholmerne til at interessere sig meget mere for.

– Se der! Råber hun og trækker selskabet i retning af en sammenrullet bunke fiskenet, der ligger som en farvet kugle i sandet.

Mette Curdt trækker i nettet for at vise, at det ligger dybt begravet og forgrenet i sandet og er umuligt at flytte. Så slår hun ud med højre arm og peger ud langs stranden.

– De ligger over det hele. Det er net som fiskebåde har tabt på havet. De skyller ind. Det er spøgelsesnet.

Vi spadserer videre ud af stranden. Nu fanger øjet dem alle vegne. Med fem til ti meters afstand ligger nettene som et mangefarvet bevis på et stort naturproblem.

Mikroplast i fødekæden

Spøgelsesnet lyder ikke bare uhyggeligt – det er også ganske farligt. For når bølgerne bærer sandet ind over nettene, bliver plasticen slidt af og båret tilbage i havet som mikroplast.

Små partikler, der bliver spist eller optaget af blandt andre tanglopper og dermed etablerer sig i fødekæden.

– Fisk kan få mavesækken fyldt op med mikroplast. Så føler de ikke sult. Og dør, forklarer Mette Curdt.

– Det er et enormt problem. Forskere har fundet mikroplast på bunden af Antarktis og i Marianergraven.

– Hvad er løsningen?

– Jeg aner det ikke! Jeg tænker nogle gange, om vi er dømt til at udrydde os selv!

Anne Thomas var på sagen

Vi spadserer tilbage mod Snogebæk. Et par friske vandrere passerer os. Godt klædt på og med rygsæk er de på vej mod Rønne. 28 km i bidende kold østenvind.

Mette Curdt har forsøgt at råbe lokalpolitikerne op. Hun fortæller, at Anne Thomas, da hun var viceborgmester for Alternativet, var meget engageret i sagen. Men hun trak sig fra politik i sommeren 2019, og siden har det ikke været denne samme interesse for plastforureningen.

– De andre er ikke lige så progressive, synes jeg, siger Mette Curdt.

Mette Curdt fik engageret Anne Thomas, viceborgmester for Alternativt, i kampen mod plastic. Men hun er stoppet i lokalpolitik. – De andre er ikke lige så progressive, siger Mette Curdt. Foto: Jens-Erik Larsen

Brev til ministeren

I oktober 2020 havde Mette Curdt og hendes mand vandret på Balka Strand og samlet ekstra megen plastic efter en storm. Hun fotograferede bunken og sendte billedet til den lokalt valgte politiker Lea Wermelin (S), der er miljøminister.

I brevet remsede hun op, hvad parret finder på stranden på deres daglige ture. Og derpå understregede hun, at problemet kan vokse til det uoverstigelige i fremtiden.

For i dag kan al den opsamlede plast blive kørt til forbrænding. Enten af renovationen, der tømmer strandens skraldespande, eller af Miljøpedeller Bornholm.

Men Bornholm har en plan om, at i 2032 skal al affald genanvendes og sorteres i 11 kategorier. Og til den tid lukker forbrændingsanlægget på Bornholm. Det er om godt 10 år.

”Mit gæt er, at det til den tid får lov til at blive liggende, for hvor mange begynder at slæbe havaffald med hjem til sortering i 11 fraktioner på egen matrikel?,” skriver Mette Curdt i brevet til miljøministeren – med fortsættelsen:

”Og hvem bliver så de store tabere? Det gør havet og naturen. Har du allerede en løsning på det problem? For så vil jeg og måske også andre gerne høre den.”

Svaret fra ministeren

I november 2020 kom der svar fra Miljøministeriet på ministerens vegne.

Ministeriet mener ikke at nedlukning af forbrændingsanlæg kommer til at påvirke indsamlingen af affald.

”Det vil være kommunen, der skal sikre korrekt håndtering af affaldet i fremtiden, også i det tilfælde, at forbrændingsanlægget lukker på Bornholm i 2032,” lyder det i brevet – uden at komme nærmere ind på hvordan det skal ske.

Ministeriet understreger, at det desuden vil sætte flere initiativer i gang for at begrænse henkastet og opskyllet affald på danske strande.

”Senest har Miljøstyrelsen i en kampagne fokuseret på at undgå cigaretskod i naturen,” forklarer ministeriet.

Hvad gør vi?

Men Mette Curdt kan ikke se nogen løsning i det svar.

– Når forbrændingsanlægget lukker, så gider vi ikke samle plastic længere. For hvor skal vi gøre af den?

Spørgsmålet blæser i den rå østervind, da fotograf og redaktør kryber ind  i bilen og kører mod Rønne.

Mette Curdt vandrer ud ad vejen i højre side og rækker armen op til hilsen uden at vende sig, da vi passerer. En sej miljøforkæmper har rejst sin sag.

Spørgsmålet er om nogen melder sig med svar: Hvad gør vi med al den plast og alle de spøgelsesnet?

Opråb til Lea Wermelin

I oktober 2020 skrev Mette Curdt et brev til Lea Wermelin (S), miljøminister og påpegede, hvad hun og hendes mand finder på deres daglige vandreture på stranden på Balka:

mundbind

hundeposer

balloner med snore

gummistøvler

lædersko

joggersko

badesandaler

handsker og vanter af læder, uld og fleece

spøgelsesnet med og uden gammeldags tovværk

platicflasker

glasflasker

konserves, øl- og sodavandsdåser

små bitte stykker flamingo

plasticfnuller

cigaretskodder

tekstiler

gulvtæpper

plasticbakker

plastickrus

afskallet maling

flagline/nylontov

bildæk

vatpinde

tandstikkere

tandbørster

engangsservice

plasticposer

bøjer

vaskebaljer

Norsk serie om plast

Mette Curdt anbefaler alle, der vil vide mere om plastic i naturen, og hvad vi stiller op med den, til at se den norske serie ’Planet Plast’ som ligger på dr.dk. Den er produceret af NRK.

Bye Bye Plastic

Den lille græsrodsorganisation Bye Bye Plastic kæmper for at gøre Bornholm til plastfri ø.

Mette Curdt er en af stifterne.

29 bornholmske forretningsdrivende har foreløbigt modtaget en smiley for at understøtte formålet.

Senest fik ’Fru Due’ i Snogebæk en Smiley for at bruge papirsugerør til milkshake.