Halvdelen af plastikaffaldet på Balka stammer fra cigaretskodder

MILJØ

166 skoleelever fra Peterskolen, Paradisbakkeskolen, Søndermarksskolen og Åvangsskolen brugte uge 39 i 2020 på at samle affald på de bornholmske strande.

Senere på efteråret gjorde 111 elever fra Søndermarksskolen, Kongeskærskolen og Davidskolen dem kunsten efter.

De i alt 277 bornholmske skoleelever deltog i et flerårigt forskningsprojekt ledet af professor Sven Hille fra Leibniz-Institut für Ostseeforschung.

Derudover indsamlede de bornholmske elever også mikroplast på et halvt kvadratmeter stort felt på stranden for at erkende, hvor meget plast, der kan ses, når man undersøger et lille areal grundigt.

Naturvejleder Hanna Piorska fra Natur Bornholm var tovholder og sørgede for, at det indsamlede skrald blev systematisk sorteret og kategoriseret efter mængde og type. Det skete ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne udfyldte, og som efterfølgende blev sendt til Sven Hille. Den tyske professor sørgere herefter for, at resultaterne kommer til at indgå i det internationale forskningsprojekt Ospar.

Natur Bornholm har stået for samarbejdet med Sven Hille i et par år. Det forklarer René Vilsholm, der er ledende naturvejleder på Natur Bornholm.

– Vores partnerskab går ud på, at vi anvender deres videnskabelige metode til at indsamle og sortere plastikaffald. Det gør vi sammen med en række skoler her på Bornholm.

Forsvinder ikke

Østersøen er – som bekendt – ret stor, og Ospar-projektet har stadig for lidt data til at kunne konkludere noget om mængden af plast i Østersøen, hvilke typer af plast, der er tale om, og hvordan udviklingen af plast er.

Ud fra de bornholmske skoleelevers fund kan man dog få et indblik i, hvad det er for noget affald, der flyder rundt på de bornholmske strande. Herunder ses resultaterne af skoleelevernes arbejde i efteråret:

• Cigaretskodder – 47 procent (tæller ifølge professor Sven Hille med som plastik).

• Blandet plastik – 38 procent.

• Papiraffald – fire procent.

• Metalaffald – tre procent.

• Træaffald – tre procent.

• Gummi – to procent.

• Toiletsager og sanitære produkter – én procent.

• Tøjaffald – to procent.

Blandet plastik består ifølge René Vilsholm eksempelvis af arbejdsudstyr, der er faldet i vandet fra både, brugt emballage, dunke og flasker.

– Og vi finder også forholdsvis mange sko. Det undrer jeg mig over, hvor de kommer fra, siger René Vilsholm.

Plastik i havet er et meget stort problem, understreger den ledende naturvejleder.

– Plastik er 4-500 år om at blive nedbrudt, så du skal forestille dig alt det plastik, der nogensinde er produceret, det findes et eller andet sted i naturen. Undtagen det, der er røget på forbrændingen. Det er sindsygt at tænke på.

Problemet med plastikaffald skal derudover deles i to: almindeligt plastaffald og mikroplast, som kan være mikroskopiske små plastikstykker. René Vilsholm forklarer:

– Intet dyr kan fordøje mikroplast, så det forsvinder heller ikke på den måde. Tværtimod går det hårdt ud over dyrelivet i havet, hvor fisk dør af sult, fordi mikroplast har forstoppet deres fordøjelsessystem, eller dyr mister deres forplantningsevne på grund af hormonforstyrrende stoffer i plastikken. Så det holder populationer hos en del dyr nede.

Et globalt problem

I Danmark er det endda ikke så seriøst som i mange andre lande, tilføjer René Vilsholm.

På verdensplan bliver omkring 90 procent af al verdens plastikaffald i havene ledt ud via 10 store floder, fordi man ikke har nogen affaldssortering i disse lande. Men i og med, det ryger ud i verdenshavene, som er en stor fødekilde, har det også en stor betydning for os i Danmark. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have meget større fokus på plastikaffald herhjemme, mener naturvejlederen, som understeger, at det er et problem, Natur Bornholm fortsat vil sætte fokus på.

– Det er simpelthen et spørgsmål om at opdrage. At hvis man vil have mindre plastik i naturen, så kræver det noget viden, og det vil vi gerne ud og fortælle, og her giver det samtidig god mening, at vi kobler os på det her internationale projekt. Det bidrager til at skabe mere viden om mikroplast og giver en ekstra kant af seriøsitet. Også over for dem, der deltager, så de får en forståelse af, at vi ikke kun forklarer de her ting for at chokere og forarge. Det er også for at hjælpe med at indsamle data, som kan bruges i en større international sammenhæng, påpeger René Vilsholm.