Leder: Vi kan løse problemet med plast

LEDER

Forleden rejste Mette Curdt fra Snogebæk et alvorligt problem over for avisen. Hun samler dagligt plastic op på stranden på Balka og er bekymret for både den synlige plast og for den usynlige mikroplast, der flyder i verdenshavene.

– Det er et enormt problem. Forskere har fundet mikroplast på bunden af Antarktis og i Marianergraven, advarede Mette Curdt i avisen.

I vores opfølgning har vi vist, at store dele af det plasticaffald, der flyder på Balka, stammer fra cigaretskodder, der tæller som plast. Omfanget – helt præcist 47 procent – kender vi, fordi i alt 277 bornholmske skoleelever i 2020 deltog i et forskningsprojekt ledet af professor Sven Hille fra Leibniz-Institut für Ostseeforschung.

Natur Bornholm har stået for samarbejdet med Sven Hille i et par år. Og René Vilsholm, der er ledende naturvejleder på Natur Bornholm, har understreget over for Bornholms Tidende, at plastic er mellem 400 og 500 år om at blive nedbrudt. Så medmindre plasticen bliver brændt, så vil al plast, der nogensinde er produceret, findes et eller andet sted på kloden. For eksempel i naturen.

– Det er sindssygt at tænke på, som René Vilsholm så rammende formulerer det.

Eksperterne er ikke i tvivl.
Verden har brug for mere
viden om plast, så vi kan
forhindre, at det havner i naturen.

Mette Curdt pegede ikke mindst på mikroplast, som udvaskes fra de mange fiskenet, som fiskere taber på havet. Og mikroplast er et særligt problem. Det optages i fødekæden, uden at det af den grund forsvinder fra naturen. For intet dyr kan fordøje mikroplast. Tværtimod dør dyr af sult efter indtagelse af mikroplast, fordi fordøjelsessystemet forstoppes. Eller de mister deres forplantningsevne på grund af hormonforstyrrende stoffer i plastic.

Eksperterne er ikke i tvivl. Verden har brug for mere viden om plast, så vi kan forhindre, at det havner i naturen. Derfor er det godt, at vi har ”aktivister” som Mette Curdt, der råber op og protesterer.

Kenneth Mølbjerg Jørgensen, professor i organisationsstudier ved Malmø Universitet, har over for avisen meget præcist udpeget, hvad kernen i problemet med plast er.

På den ene side er plastic et godt produkt, der er billigt at producere og har mange anvendelsesmuligheder. På den anden side er der så mange aktører omkring plastik, at det er svært at få skabt et samarbejde, så plastic bliver håndteret på en bæredygtig måde.

Hvad er løsningen, spurgte Bornholms Tidende Mette Curdt – hun svarede:

– Jeg aner det ikke! Jeg tænker nogle gange, om vi er dømt til at udrydde os selv!

Men Kenneth Mølbjerg Jørgensen mener, der er grund til optimisme. Vi har tidligere løst et lignende problem med freon.

– Freon blev også set som et vidunderprodukt, der var svært at erstatte, men da katastrofen lurede lige om hjørnet, fandt vi en løsning alligevel, siger professoren.

Men det kræver samarbejde mellem individet, lokalsamfundet, de enkelte lande og hele verden.

Og det skal starte et sted. Derfor er det så vigtigt, at vi råber op, når vi forarges. Som Mette Curdt gør.