Mandagens leder: Masser af sten på Stenløsevej

Kommunen har fået en flot gave i form af en park fuld af storslåede skulpturer.

Billedhuggeren Ole Christensen (1932-2000) skabte i Olsker en lang række fantastiske værker af høj kunstnerisk kvalitet, og hans efterkommere har nu sørget for, at hele Bornholm og alle vores gæster for eftertiden skal have glæde af den park, der er skabt til kunsten.

Det vil sige, det har et stort flertal i kommunalbestyrelsen i sidste ende sørget for, men – man fristes til at sige som altid, når det handler om kunst og finkultur – var det gået anderledes, hvis det var Dansk Folkeparti, der sad på flertallet.

René Danielsson fra DF påpegede ganske vist på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde, at det ikke var på grund af modstand mod skulpturerne som sådan, men af bekymring for, at budgettet ville skride, at han forsøgte at rejse en modstand, men det lykkedes ham heldigvis ikke.

Kommunalbestyrelsen sagde ydmygt ja tak til den fornemme gave, og nu gælder det om at få fortalt, at vi har en fantastisk oase stående, som bare venter på at blive besøgt af et stort antal begejstrede besøgende.

 

Et magisk sted med en
helt særlig atmosfære

 

Har du været der? Ellers er tiden inde til at komme af sted.

Ole Christensens skulpturpark er et magisk sted med en helt særlig atmosfære. Skulpturerne emmer af den livsglæde og skabertrang, som kunstneren gik til sit virke med, og de rejser sig – nogle flere meter høje – op af det grønne græs og fortæller historien om den største billedhugger, vi har haft på Bornholm.

Ole Christensen er berømt i hele landet. Hans fire meter høje granitskulptur på et af landets mest befærdede steder, Vesterbrogade i København, appellerer dagligt til de mange forbipasserende, og det er en glæde, at hans livsværk får lov at leve videre hér, hvor det blev skabt.

 

Det er en meget lav
pris for et kulturtilbud
af superhøj kvalitet

 

Familien har nogle ønsker til skulpturparkens fremtid. Bordebænkesæt af granit og et offentligt toilet er blandt ønskerne, men mens der bliver søgt om fondsmidler til den slags, kan skulpturparken leve fint videre uden særlig meget indblanden.

Det koster kommunen 40.000 kroner at overtage stedet på grund af udgifter til tinglysning med mere, og derfra anslås det, at prisen for vedligeholdelse – der skal blandt andet klippes græs på den sti, der gelejder folk gennem parken – løber op i 17.000 kroner årligt.

Det er en meget lav pris for et kulturtilbud af superhøj kvalitet, og om René Danielsson så om et par år kan sige ”hvad sagde jeg”, når det viser sig, at det koster et par tusinde kroner mere om året at slå græsset, må tiden vise, men indtil videre kan vi altså glæde os over, at en næsten samlet kommunalbestyrelse viste sig som venner af den bornholmske kunst.

Ja, og ironisk nok skal vi nu alle til at sende vores gæster til Stenløsevej, hvor 60 enestående granitskulpturer kalder på at blive beundret.