Man skal ikke være bekymret for at komme på Sønderbo: 'De får os til at føle os lidt hjemme'

Man skal ikke være bekymret for at komme på Sønderbo: 'De får os til at føle os lidt hjemme'
Der er intet at være bekymret for, hvis man skal på Rehabilitering Sønderbo, lyder det samstemmende fra Poul Erik Pihl og Peter Skram. – Hvis de kommer hjem, får de måske ikke den hjælp, de har brug for. Det får man i hvert fald her. Man får lige det der løft, så man kan komme videre, siger Peter Skram. – Ja, det må man sige. Det er simpelthen bare sagen, tilføjer Poul Erik Pihl. Foto: Jacob Jepse
Lørdag 23. januar 2021 • 13:12
Henrik Nielsen
Journalist
Lørdag 23. januar 2021 • 13:12

REHABILITERING

For et år siden ville det have været naturligt at hilse på de to herrer med et håndtryk. Men sådan er det ikke i januar 2021. I stedet for håndtryk er der håndsprit. Først ved dørtelefonen og igen inde i det lokale, hvor de sidder i hver sin kørestol, Poul Erik Pihl og Peter Skram. Lokalet er valgt, fordi der er indgang direkte udefra, så det ikke er nødvendigt at gå igennem Rehabilitering Sønderbo for at komme hen til det.

De sidder ved hver sin ende af et bord, og personale med mundbind sikrer sig, at de har, hvad de skal bruge. Det har de. Sådan er det at være på Sønderbo, kan man forstå på dem. Der sørger personalet for, at man har, hvad man skal bruge.

– De er simpelthen bare tiptop, de piger, der løber rundt her. De har forstand på det, de er dygtige. Jeg er glad for, at vi er kommet her, siger Poul Erik Pihl.

– De tager sig tid til os. Der er fuld service. Det er det nærmeste, man kan komme et hotel, tilføjer Peter Skram.

– Det er det, og så er det i hvert fald firestjernet. De er utrolig søde og hjælpsomme, dygtige, professionelle. De ved, hvad de har med at gøre. Det må man sige. Vi trives og har det godt, supplerer Poul Erik Pihl.

– Ja, det gør vi. Jeg gør i hvert fald, bekræfter Peter Skram.

Noget af en hankat

Men Sønderbo er ikke et hotel. Det er et rehabiliteringstilbud. Peter Skram er der til genoptræning efter et sygdomsforløb. Poul Erik Pihl er stadig under behandling. Han fik ny hofte i januar 2018, og den har han haft bøvl med lige siden, uden at nogen har kunnet finde årsagen.

– Her i sommer fik jeg så en byld i det gamle ar, og så kom der en masse fine sager ud der. Så blev jeg sendt til Rigshospitalet for at få det lavet. De sagde, at der var infektion i hoften, og den havde jeg nok fået den dag, jeg var blevet opereret. Den eneste måde, de kunne reparere det på, var ved at operere mig og tage min protese ud, og så skal jeg sidde i sådan en stol her i tre-fire måneder, fortæller han og slår på kørestolens armlæn.

Når infektionen er helt ude af kroppen, skal han have indopereret en ny hofteprotese. Det bliver den 24. februar, har han fået at vide.

– Er I ok med, at jeg tager nogle billeder? spørger fotografen.

– Vi har taget rent og pænt tøj på, svarer Peter Skram.

– Og jeg har taget bad, tilføjer Poul Erik Pihl.

Han har været på Sønderbo siden midten af november. Peter Skram kom til i slutningen af november.

– Da jeg kom her, skulle jeg ikke træne, og jeg skulle heller ikke tale med nogen fysioterapeut. Den første uge drejede det sig om at få noget sul på kroppen. Jeg skulle lige lande fra sygehuset. Så var det ligesom, at jeg lige så stille vågnede til live, siger Peter Skram.

– Man akklimatiseres, supplerer Poul Erik Pihl.

– Ja, man skal komme sig, tilføjer Peter Skram.

– De sagde, at da jeg kom på sygehuset, der lignede jeg noget, en hankat var kommet slæbende med, fortæller Poul Erik Pihl.

– Det har været noget af en hankat, bemærker Peter Skram.


Poul Erik Pihl skal være på Rehabilitering Sønderbo, indtil han skal have indopereret en ny hofteprotese i februar. Han håber, at han kan få lov til at vende tilbage efter operationen og få tid og hjælp til genoptræning. – Hvis man ligger i sengen i en uge, har man ingen kræfter, og til den tid har jeg ligget i fire måneder, og så er der dæleme ikke meget i de her ben. Så jeg håber, jeg får lov til at komme tilbage, men jeg ved det jo ikke, siger han. Foto: Jacob Jepsen

Et par gamle rotter

At lytte til dem er som at lytte til to gamle venner, der ved, hvad hinanden tænker og vil sige. Men de kendte faktisk ikke hinanden, før de mødtes på Sønderbo.

– Men vi har haft meget sjov sammen, siger Peter Skram.

– Ja, det har vi, bekræfter Poul Erik Pihl.

Det startede lidt i det små med en snak om, hvad de hver især havde arbejdet med. Så viste det sig, at Poul Erik Pihl kendte Peter Skrams bror. Siden er samtalen fortsat, og det giver lidt adspredelse i en hverdag, der ellers godt kan være lidt monoton. De kommer op om morgenen, sidder i stolene, spiser frokost, lægger sig lidt, står op igen og sætter sig i stolen igen.

– Jeg løser lidt krydsogtværs, siger Peter Skram.

– Og så ser vi fjernsyn og halvsover. Ellers pjatter vi med pigerne, tilføjer Poul Erik Pihl.

– Vi driller dem selvfølgelig, det har vi overskud til. Det tror jeg også, de synes, er meget hyggeligt, fortæller Peter Skram.

– Jaja, og så får vi lige et dask med viskestykket, supplerer Poul Erik Pihl.

De beskriver sig selv som to gamle rotter, og når der kommer nye til, som er lidt usikre på, hvordan det hele foregår, så vil de gerne hjælpe og fortælle, hvordan det foregår, blandt andet at man ikke behøver at råbe efter de ansatte, hvis man har brug for hjælp.

– Det er bare at tage det stille og roligt, så kommer de. Der er nogle enkelte, som råber op og siger, at de ikke vil være her, og at de ikke kan lide maden, men så kommer pigerne hen og snakker lidt med dem, klapper dem lidt på skulderen og fortæller, hvordan det er, og hvad vi skal have at spise, og det ender med, at de spiser lidt mad, fortæller Peter Skram.

Ingen sure miner

Maden har de begge meget godt at sige om. Når det er spisetid, kører de efter eget udsagn forbi kødgryderne for at dufte sig frem til, hvad de skal have. Ellers hænger der et menukort på væggen.

– De laver god mad, og der er altid brun sovs, fortæller Peter Skram.

– Ja, vi lever godt, bekræfter Poul Erik Pihl.

– Det er god mad, der sørger for, at vi kommer op og får lyst til at træne det, vi kan, tilføjer Peter Skram.

Han var selv afmattet i krop og muskler, da han ankom til Sønderbo. Det fik maden og personalet rettet op på, så han nu har overskud til at træne.

– Jeg har kørt rundt på gangene her, rundt og rundt og rundt, og trænet mine arme, sådan at jeg kan bruge mine arme, når jeg er klar til at komme hjem. Som min søn sagde: "Far, armene fejler ingenting, dem kan du godt bruge", lyder det fra Peter Skram.

Poul Erik Pihl fortæller, at det helt grundlæggende er sådan, at de får hjælp til det, de ikke selv kan klare. Tanken er så, at de skal lære at klare sig selv mere og mere.

– Det er jo det rehabilitering, vi snakker om. Når først jeg kom så langt, så kunne de bare trille mig hen til vasken. Så kan jeg selv sidde og barbere mig, børste tænder og vaske mig i ansigtet og armene. Og det er også meningen med det, at vi selv skal gøre det, vi kan, så vi kan det, når vi kommer hjem. Det fungerer fint, og det vi så ikke kan, det får vi hjælp til. Der er ikke mening i, at de skal stå og barbere mig, siger han.

– Du kan bare lade skægget gro, bemærker Peter Skram og lader højrehånden glide over sit eget.

– Det har jeg også spekuleret på, svarer Poul Erik Pihl.

Ingen af dem har set en sur mine fra nogen af de ansatte.

– De smiler altid og er glade, siger Poul Erik Pihl.

– Det gør de, uanset om de skal tørre dig i enden eller pudse din næse. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have smilet helt så meget, tilføjer Peter Skram.

– Det tror jeg heller ikke, at jeg havde, men det gør de altså, det må man sige, supplerer Poul Erik Pihl.


Peter Skram har protese på det ene ben. Om han også skal have det på det andet, det ved han endnu ikke. En gang han var i Nexø for at købe sandaler, tog han protesen af inde i butikken, for at få sandalen af. – Der var en dreng, som kiggede med store øjne. Jeg vinkede ham hen til mig og fortalte ham, at det er det, der sker, når man spiser for meget slik, fortæller han og tilføjer, at drengens mor takkede ham. Foto: Jacob Jepsen.

Branddøre begyndte at smække i

Mens de har været på Sønderbo, har det både været jul og nytår. Jul holdt de hver for sig, da Peter Skram besøgte sin bror, men nytårsaften blev holdt i bygningerne på Curdtslund i Rønne.

– Vi havde det rigtig hyggeligt. De havde pyntet flot op, pigerne, vi fik højtbelagt smørrebrød, og vi havde købt et par flasker vin. Så sad vi og fik en glas vin, og så havde vi en hel masse bordbomber og sager, som vi sad og fyrede af, siger Poul Erik Pihl.

– Ja, og så gik brandalarmen, tilføjer Peter Skram.

– Og branddørene begyndte at smække i, supplerer Poul Erik Pihl.

– Der blev de godt nok lidt spidse, fortæller Peter Skram.

– Ja, for de tænkte nok, om de blå blink mon ville komme, men det gjorde de ikke, bemærker Poul Erik Pihl.

– De får os til at føle os lidt hjemme. Det er lidt som at have 14 koner, der løber rundt og hjælper en, lyder det fra Peter Skram.

Hvis alt går efter planen, er han hjemme i Aakirkeby, når disse linjer bliver læst. Fredag er den dag, han har fået at vide, og han kan godt være lidt bekymret for, hvordan det skal gå, fortæller han.

– Det klarer du, det ved jeg. Det skal du nok. Ellers kommer du bare igen, jeg er her hele februar, siger Poul Erik Pihl.

– Det er ikke mig, der har sagt den 22. Det er dem, der har sagt den 22., for nu er jeg kommet dertil, at jeg kan forflytte min krop fra sengen over i kørestolen. Man får et glidebræt, kalder man det. Så tager jeg armlænet af, og så kan jeg køre lige så stille hen i sengen. Det er en måde at forflytte sig på. Det er meget værd, fortæller Peter Skram, der også har fået et hjælpemiddel, der gør det nemmere at komme på toilettet og få bukser på.

– Når man sidder på enden, så er det svært at tage bukser på, bemærker han.

Poul Erik Pihl skal blive på Sønderbo, til han skal opereres igen.

Det bliver ikke nemt

Selv om der har været coronarestriktioner under hele deres ophold, har de kunnet få besøg af tre udvalgte familiemedlemmer. De kan også tage på tur, hvis de har lyst og mulighed. For eksempel har Peter Skram med hjælp fra en ansat været i Fakta for at købe shampoo og læbepomade.

– Ellers skulle jeg have ringet til min bror og bedt ham om at handle det. Og hvad havde jeg så fået? Det er svært at sige. Nu kunne jeg selv se, hvad jeg ville have, fortæller han.

De glæder sig begge til at komme hjem, for selv om der er dejligt på Sønderbo, så er det lang tid at være væk hjemmefra. Dermed ikke sagt, at det bliver nemt at tage afsked.

– De er sagomeleme søde. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at savne det, siger Peter Skram.

– Det gør jeg også. Når jeg kommer i gang igen, skulle jeg gerne blive helt mobil igen og klare mig selv. Men jeg vil savne pigerne, det er der ingen tvivl om. Ja, jeg kommer også til at savne dig, siger Poul Erik Pihl til Peter Skram.

– Tak. Det hjalp med den 500-krone, lyder svaret med tilføjelsen:

– Jeg kommer da også til at savne dig.

Men det kan de gøre noget ved, og det har de også planer om.

– Jeg har da tænkt, at når jeg kommer hjem og kommer til at køre bil igen og kommer til Aakirkeby, så kommer jeg forbi og ser, hvordan du går og har det. Og du kan komme ud til mig, men så skal du tage elevatoren, siger Poul Erik Pihl, der bor på 3. sal i Kystparken i Rønne.

– Der ville jeg gerne have boet, ud til havet, siger Peter Skram, som nu får mulighed for at opleve havudsigten som gæst.

– Om sommeren behøver jeg ikke en gang at gå ud på altanen. Jeg kan se solnedgangen inde fra stuen, fortæller Poul Erik Pihl.

 

Om Rehabilitering Sønderbo

Sønderbo anvendes til midlertidigt ophold til vurdering af borgeres fremtid med fokus på rehabilitering, udredning, afklaring, observation, behandling og pleje.

Pladserne anvendes også til afløsning og aflastning til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Terminale borgere, der ønsker tryghed og nærvær den sidste tid visiteres også til Sønderbo – som alternativ til åben indlæggelse på Bornholm Hospital.

Borgernes ophold visiteres af Center for Ældre. Der er tæt samarbejde med Genoptræningsenheden, Myndighed i Center for Ældre, Sygeplejen, Kommunens Rusmiddelteam med flere. Sønderbo samarbejder tæt med Sygeplejen i Center for Sundhed og Forebyggelse.

Pladsernes karakter gør, at der er en høj frekvens i ind- og udflytninger.

På Rehabiliteringscenter Sønderbo er der ansat 46 social- og sundhedspersonaler overvejende i faste stillinger, hvor hovedparten er social og –sundhedsassistenter. Derudover er der ansat en administrativ medarbejder, en rehabiliteringskonsulent, rengøringsassistenter samt en leder. I alt 50 medarbejdere. Derudover er der periodevis tre–fire elever, samt personer i virksomhedspraktik.

Kilde: Budget 2021, Bornholms Regionskommune

FÅ ABONNEMENT