Natur og Miljø har et årligt budget på cirka 1,2 millioner kroner til aflønning af medarbejdere, udførelse af undersøgelser, brug af rådgivning med videre.
I forbindelse med større afværge- og oprensningssager er der brug for flere penge. Kommunalbestyrelsen har i de foregående år bevilliget midler til igangværende afværgeprojekter ved tidligere tøjrenserier i Rønne og Allinge for at undgå at dampe fra klorede opløsningsmidler trænger ind i boliger.
Miljøstyrelsen har desuden i 2021 og 2022 bevilliget 223.000 kroner. pr. år til undersøgelser af de forureninger, som i et screeningsstudie har vist sig at kunne udgøre en risiko for nærliggende overfladevand som for eksempel søer eller vandløb.
Stor sag på Sandemandsvej
Der er ikke sat nye afværgeprojekter i gang i 2020, og de igangværende projekter er holdt inden for de bevillinger, der blev givet i tidligere år.