Lijlla Jubbersa jyl – første del

Det er julefrokosttid, og ved mangt en julefrokost har det gennem årene været en tradition at læse “Lille Jubbers jul” højt, en kort julefortælling, der udkom som føljeton i Politikens ATS i 1942. I år fik jeg en forespørgsel, om jeg ikke kunne oversætte den til bornholmsk, og i julens ånd deler jeg denne oversættelse med Tidendes læsere. Første del bringes her, mens anden og sidste del bringes i næste uge.

Lijlla Jubber va så ena, så ena. Helt ena i dæjn vida varden. Hela böjn va fujller å sne.

Lijlla Jubber va helt ena i dæjn vida, vida varden. Hajn hadde slætt ijnnijn fâr å slætt ijnnen moer å slætt, slætt ijnnena forællra. Â, vår va lijlla Jubber ensammer. Hajn forsto slætt ønte, veddan hajn va blejn te. Å slætt ønte, veddan hajn va blejn te lijlla Jubber. Lijlla Jubber me di store snakkenes iven å de lijlla forællralöza ansaited å di små blåfrøzzena fingrana å dæjn lijlla færma sjæln. For lijlla Jubber va’nte bånge å sai, dæmme. Hajn ville viza varden ... Â, vår lijlla Jubber ijænn fölte, a hajn va ena, å a ajle hadde forloded ’ijn. Hajn hadde ju’nte ejngång ejn visevært, a hajn kujnne viza varden. Ajle annra kujnne viza viseværtijn varden ...! Nâ jo, Fröken Møller. Mæn hon va ju ømmer så opptân. Å livæl hadde hon vad så go ver ’ijn. Lijlla Jubber linnada lælle på løggan ijnn te ’na.

Fröken Møller sodd i kiosken på Lijlla Triangel. Grevved å de goa i sit jarta hadde hon satt lijlla Jubber i dæjn ena telefonboksijn å spæjad ’ijn te me sømm å satt et sjilt me ‘Uda å funksion’ udan på dörn, for a dæjn ønte skujlle ble optâjn å lijlla Jubber oppdawader. Â, vår va hon glâ ver, a hon hadde gjed dæjn stakkals lijlla horrijn huzaly.

Hansa små udstånes örn hadde grevved ’na hårt i jartad.

Lijlla Jubber hadde ijnnrættad sai mâgelit på hyjllen ver sian å telefon, å nu lokte hajn lælle løggan opp å kjikkada ijnn te Fröken Møller. Dær va ijnnena kunder. Â, vår lijlla Jubber mente ijnhelu om dæsse stille timana, når a dær ijnnena kunder va. For så sodd Fröken Møller å sång for sai sæl. Hon hadde ejngång fortalt ’ijn, a hon ville varra en stor sångarijnna, bådde på grammofonplâda å âu æjlla. Lijlla Jubber lydes betâjn te hæjnnes stæmma. Ævent nu sodd hon å sång ‘Fröken, gje mai himmelens nommer!’ Â, vår lijlla Jubber mente om dæjn sångijn. Hajn hadde sæl många gånga tâd sin aien telefon å gaffelijn å sait: ‘Fröken, gje mai himmelens nommer!’ – Mæn udan resultât. Hajn höre vist allri nâd, de dæwa âsened! Mæn de va kajnsje en ajnen fröken! Â, viss a hajn bâran kujnne få himmelens nommer. Så ville hajn be om ejn fâr å en moer å et mekanist tåg. Å nu va’d jylaawtan.

Lijlla Jubber trajte antererder løggan i. Polletibetjænt Nikolajsen hadde stokked sit stora hâud ijnn gjinnem løggan te Fröken Møller. Â, som lijlla Jubber hâdada P. B. Nikolajsen å hansa stora hâud, a dær ømmer ble ijnnstokked gjinnem løggan. Ajle annra holte dorra hâud udanfor. Lijlla Jubber visste ønte, vofor hajn hâdada Nikolajsen. Mæn de va kajnsje for ded, a Fröken Møller ble blå i hâud å for ded, a Nikolajsen ømmer perkada me iven, tizlada å tâzlada å knev de ena ivad sammen å flizzada fjântut me hela de stora hâud helt ijnnstokked i kiosken. Bâra hajn nu ønte dawada lijlla Jubber opp, for de va ju forböd, a hajn bode dær, når a dær ijnned tefloktsromm va. Lijlla Jubber fornomm me ett, a hajn skujlle nyza. Nai, vår hajn præwde å hojlla’d ujnnan, mæn nai, vår hajn livæl ønte kujnne. Lijlla Jubber nyste, sa kiosken darrada.

“Væm dær?”, spore polletibetjænt Nikolajsen å trokk sijn staw. Dær væ ijnnijn, a dær skujlle gjorra viner å hannem, å ejn kujnne nu slætt ønte få’d te vina i ’ijn hæjller, iværfajl ønte, sa de ammada nâd. Så fikkj hajn iva på lijlla Jubbersa lijlla forfærada, forællralöza ansait i løggan. Et oieblikk sto Nikolajsen som lynan hadde stokked ner i ’ijn. Så storte tårana idå iven på’jn. [... fortsættes næste uge]

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk