Der skal findes mange ekstra millioner til Snorrebakken-projekt

KOMMUNALT

Er det en god idé at koncentrere hele kommunens administration i Rønne, eller skal kommunen fortsætte med en decentral struktur? Og skal personalet i så fald sidde i samme bygningskompleks på Snorrebakken, eller er det tilstrækkeligt, at medarbejderne er spredt på to-tre adresser i Rønne/Knudsker (Snorrebakken, Ullasvej og Landemærket)?

Og skulle man i virkeligheden overveje at bygge et helt nyt, moderne rådhus frem for at udnytte den eksisterende bygningsmasse?

Det er nogle af de spørgsmål, som splitter politikerne i kommunalbestyrelsen. På et møde onsdag aften skulle medlemmerne af økonomi-, erhvervs- og planudvalget tage stilling til, om kommunen skal bruge 1,5 millioner kroner på at få eksterne rådgivere til at lave en plan for, hvordan man kan indrette kommunens bygninger på Snorrebakken og eventuelt bygge til for at få plads til alle de ønskede medarbejdere, som i dag sidder i Tejn, Nexø eller andre steder i Rønne.

Hvad projektet på Snorrebakken vil koste, er uvist. Det er et af de spørgsmål, som først kan besvares, når rådgiverne har skitseret indretningsbehovet.

Politikerne har siden sidste kommunalvalg af flere omgange afsat penge til samlingen af administrationen, og aktuelt råder kommunen over godt 20 millioner kroner, men dette beløb rækker ikke, erkender borgmester Thomas Thors (S).

– Jeg håber, at der er en gensidig forståelse for, at det bliver end 20 millioner kroner, siger han.

Viceborgmester Morten Riis (Enh.), der er fortaler for at holde fast i den decentrale struktur, har gisnet om, at de samlede udgifter vil løbe op i 50-100 millioner kroner.

– Jeg ved det ikke, men jeg tror, det bliver dyrt, siger han om prisestimatet.

– Når man kender bygningerne deroppe, ved man, at det bliver dyrt at ombygge meget store rum til enkeltkontorer. Hvis man drømmer om at bygge til, kommer det til at koste mange penge, siger Morten Riis, som er principielt imod øget lokal centralisering og har andre projekter i tankerne, som han hellere vil bruge pengene på.

Om der er behov for at bygge til på Snorrebakken, er noget af det, som de eksterne rådgiverne skal finde svar på. Kommunaldirektør Johannes Nilssons indstilling til økonomiudvalget indeholder en betingelse om, at rådgiverne skal præsentere en model, hvor de fremviser et scenarie, hvor der på Snorrebakken også gøres plads til medarbejderne fra Center for Økonomi og Personale, som i dag arbejder i Nexø.

Dansk Folkeparti så helst, at kommunen byggede et helt nyt rådhus med moderne faciliteter og plads til hele administrationen.

– Vi ved, det koster lige så meget at bygge om, som det vil koste at bygge nyt, siger gruppeformand Linda Kofoed Persson.

Hidtil har Dansk Folkeparti stået ret alene med ønsket om et nyt rådhusbyggeri.

– Jeg synes, at jeg fornemmede en lille åbning sidste gang, siger Linda Kofoed Persson.

Hun gør opmærksom på, at personalet i Nexø ønsker at flytte sammen med resten af administrationen. Der er dog også afdelinger i Tejn, hvor medarbejderne ikke går ind for en flytning, bemærker både Morten Riis og Linda Kofoed Persson.

– Vi kunne få en stor fælleskantine, hvor folk kan sparre og tale sammen i pauserne, siger Linda Kofoed Persson og fremhæver også reduktion af spildtid på vejene som en af fordelene ved at samle administrationen.

Thomas Thors mener, at et nyt rådhusbyggeri vil blive alt for dyrt, og derfor foretrækker han en ombygning på Snorrebakken. Samlingen på færre matrikler af Rønne sker både "af hensyn til den daglige sagsgang og til medarbejderne, som sidder spredt", fortæller borgmesteren.

– Udgangspunktet er, at vi for øjeblikket har en fornuftig kassebeholdning, og derfor er det nu, vi skal gøre det. Hvis man kigger på kontorforholdene på eksempelvis Ullasvej, så er de langt under den standard, man har på rådhuse i dag. Der er ikke lavet samlet administrationsbyggeri på Bornholm siden 1970'erne, siger han og nævner, at amtets personale i sin tid brugte gamle sygeplejeboliger.