Leif Olsen om spærretidsdebat: Vi har lært noget af den, men nogle har taget det ud på et overdrev

Et flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har stillet ændringsforslag til borgmester Thomas Thors' (S) bebuede retningslinjer – som tidligere blev omtalt som spærretid.

De ekstraordinære tiltag for journalister, som kommunen præsenterede den 29. juni, indebar ellers blandt andet, at medier ikke kunne få adgang til kommunale institutioner og bygninger i tre måneder op til kommunalvalget, og at det kun var kommunaldirektør Johannes Nilsson, der kunne udtale sig på vegne af kommunen, hvilket blev mødt af massiv kritik.

En undren borgmesteren også mækede, da han fredag holdt pressemøde, hvor han åbnede op for, at også centerchefer kunne udtale sig. Det dæmpede dog ikke kritikerne og lige godt én uge efter pressemødet, er et flertal altså blevet enige om at stille forslag til nye retningslinjer med væsentlige ændringer.

Dermed mener Leif Olsen (SF), at debatten om retningslinjerne er landet et ordentlig sted.

– Jeg er meget tilfreds med resultatet, og fra SF's side har vi opnået det, vi helst ville, nemlig at undgå de der besynderlige fotosessioner med kandidater op til valget, og vi fik den åbenhed, som kommunen tilsiger.

– Fotosessioner er den der tendens, der er op til valg, hvad enten det er kommunal- eller folketingsvalg, hvor politikere, der har haft fire år til at komme ud og se, hvordan verden ser ud, pludselig dukker op med fotograf og presse foran de offentlige institutioner.

Processen

Så du er tilfreds med resultatet, men hvad med processen?

– Ja, altså det er altid svært at udtale sig om processer. Fordi kommunaldirektøren udsender en pressemeddelelse, som er i forlængelse af den beslutning, som den forrige kommunaldirektør (Peter Loft, red.) traf under sidste kommunalvalg.

– Jeg sad ikke i kommunalbestyrelsen på det tidspunkt, men jeg erindrer ikke, der var det helt store ballade omkring det fra medier og politikere. Det er vigtigt at huske, at fremgangsmåden fra sidste valg ikke blev vurderet som forkert af Folketingets Ombudsmand, som dog påpegede, at det skulle understreges, at de offentlige ansatte, selvfølgelig som alle andre borgere, har deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

– Nu bliver det så til en meget stor sag både lokalt og nationalt, og det, tror jeg, hverken var kommunaldirektørens hensigt eller forventning.

– Og jeg synes, de udmeldinger, der er kommet fra nogle af mine politiske kollegaer, de har været meget skarpe.

– Så man kan sige processen, skulle den have været politisk fra starten? Det er muligt. Men nu har processen ført frem til, at vi skal have det ekstraordinære møde i Økonomiudvalget 12. august, og der synes jeg, processen har ført frem til et godt resultat.

Debatten

Udmeldingen om først spærretiden, som så kom til at hedde retningslinjer, medførte en heftig debat, hvor en bred kam bestående af fagforeninger, politikere, medieeksperter og medierepræsentanter kritiserede Bornholms Regionskommune.

Kritikken gik overordnet på, at udmeldingen sendte et uheldigt signal til de offentligt ansatte og deres ytringsfrihed og at især indskrænkningen af mediernes mulighed for at dække kommunalvalget til november vil give vælgerne et ringere oplyst grundlag at stemme ud fra og rent principielt være til skade for lokaldemokratiet.

Leif Olsen hilser disse principelle diskussioner velkommen og mener, at vi alle kan lære noget af den debat, men han synes, nogle har taget debatten lidt for langt.

– Jeg synes tonen fra nogle, ikke fra alle, men fra nogle har været lige en kende over det, som debatten kan bære.

– Når man hører ord som "berufsverbot", så er man ude på et overdrev, og hvor man 1) ikke ved, hvad berufsverbot er, og hvad det betød for de folk, der blev udsat for det, og 2) hvor man skærper en konflikt, som måske ikke var så skarp i forvejen.

– Men nogle gange kan en debat eskalere, selvom den starter på et sagligt niveau.

Men sagen har jo haft interesse fra hele landet og faktisk også i udlandet. Så det er jo noget, der virkelig har rykket folk. Hvorfor tror du, det har påvirket folk så meget?

– Det har overrasket mig, at det har vakt så stor interesse. Men hvis vi så spørger hvorfor, så er det jo fordi, at ytringsfrihed, når vi ser europæisk på det, er under pres. Det ser vi i Ungarn, Rumænien og vi har set det med UEFA under EM med LGBT+ og så videre. Så vi er meget opmærksomme på, at ytringsfriheden er under pres på en række områder, og derfor, at hvis det her bliver opfattet som et angreb på ytringsfriheden, det mener jeg ikke, det er, men det er blevet opfattet sådan, jamen så bliver det selvfølgelig alvorligt og en diskussion værd.

Hvad tager du med fra den her diskussion?

– Jeg tror, jeg tager tre ting med. 1) At det er lykkedes, at lande et resultat, som jeg er glad for. 2) At vi skal være bedre til at inddrage vores medarbejdere, før sådan en udmelding. Jeg siger ikke, de ikke er blevet inddraget, jeg siger vi skal være bedre til det. 3) At sådanne beslutninger fremover nok ikke skal være administrative, fordi en kommunaldirektør har begrænsede muligheder for at forsvare sine beslutninger. Det kan vi politikere. Vi står til ansvar.

De offentligt ansatte

Sagens omdrejningspunkt er de offentligt ansatte i Bornholms Regionskommune, og hvorvidt de føler sig presset af, hvad borgmester Thomas Thors har kaldt "skånselsløse angreb" fra pressen. Nu går I så ud med nogle forslag om væsentlige lempelser til retningslinjerne, men hvad tænker du, de offentligt ansatte sidder tilbage med efter den her diskussion?

– Jeg tror, at mens debatten har kørt, har de følt sig mere usikre. Det er også det, jeg har hørt fra forskellige medarbejdere. "Hvad er gældende?" og "bakker kommunalbestyrelsen op om det her?" og så videre.

– På sigt, tror jeg ikke, det gør den helt store forskel. Men det er selvfølgelig noget, vi skal have diskuteret med vores hovedsamarbejdsudvalg 19. august. Sådan så 1) at politikerne klar over oplevelsen hos medarbejderne. Og 2) at vi som arbejdsgiver kan sige til medarbejderne, at det ikke var intentionen at gøre jer usikre og selvfølgelig har I ret til at udtale jer.

Thomas Thors har jo fremlagt påstande om, at medarbejderne netop følte sig utrygge ved pressen, men det er en påstand han ikke har kunnet bevise. Hvad synes du om den fremgangsmåde?

– Jamen, dokumentationen omkring det, det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg kan sige, at jeg har haft dialoger med medarbejdere i løbet af årene, hvor de har følt sig presset. Fordi det kan være, at når man står som medarbejder med sin faglige viden og er uenig i noget, en politiker mener, og så kan man godt stå i en mærkelig situation, når pressen kommer og spørger til det. Fordi man har både den her loyalitetsforpligtigelse overfor kommunen, og man har sin faglige opfattelse om, hvordan tingene bør være.

– Jeg synes, det er noget, man kan håndtere gennem dialog, som jeg engang har sagt til mine centerchefer, at der kan være gange, hvor der er noget, de anbefaler, og andre gange, hvor der er noget, jeg anbefaler, som udgangspunkt. Og det er jo et spørgsmål om at have rene linjer. For så kan jeg bedre stå ved, det jeg mener politisk, og mine medarbejdere kan bedre stå ved det, de mener fagligt. Uden at der kommer en konflikt imellem det.

– Jeg kunne godt forestille mig, at man op til et valg som medarbejder føler sig lidt usikker, og derfor er det vigtigt for os at understrege overfor medarbejderne, at de både har ret til at udtale sig og ret til at sige "nej tak, det vil jeg ikke udtale mig om".

– Når man understreger de to rettigheder, så håber og tror jeg på, at vores medarbejdere føler sig bedre rustet til at håndtere pressen. Ellers har vi også en pressemedarbejder i kommunen, hvor man som medarbejder kan bede om råd og vejledning.

Ændringsforslag til "Retningslinjer" fra S, SF og EL

a) at der ikke skal være spærretid i Bornholms Regionskommune.

b) at politikerne i perioden i de sidste to måneder inden valget skal kunne udøve deres tilsynspligt som kommunalbestyrelsesmedlemmer i de kommunale institutioner og i øvrigt komme der som led i udøvelsen deres valgte/udpegede politiske arbejde. Politikere kan derimod ikke medbringe gæster og/eller have følgeskab af medier/journalister under besøg på kommunens institutioner/enheder i perioden. Såfremt kommunalbestyrelsesmedlemmerne ønsker kontakt til de kommunale institutioner, skal de som vanligt kontakte borgmesteren eller direktionen.

c) at den sædvanlige praksis også gælder op til valg, nemlig bl.a. det forhold, at der ved henvendelse fra medierne også om besøg på de kommunale institutioner sker en konkret vurdering af henvendelsen.