Leder: Bornholm, når du er bedst!

LEDER

Ensomhed kan være et tabu. Den kan komme snigende gennem livet, uden vi får sat ord på. Børnene vokser fra hjemmet, måske rejser de over.

Den kan også komme pludseligt. Måske er du tilrejsende til Bornholm og har svært ved at få lirket lokalsamfundet op.


Eller du er måske ikke lige personen, der rækker hånden ud efter andre, hvad enten du er ung eller ældre.

Ensomheden kan give et ekko mellem hjemmets fire vægge, som forstærkes, når du spejler dig i omverdenen.


For i medierne omkring dig, ser du kun lykkelige familier, der i reklamer og artikler har travlt i livet. Og glæder sig til jul, vinterferie, påske. Sammen.

Det kræver mod at række hånden ud og op og sige: Her er jeg! Hvor er I andre?

Når man som menneske lægger
så megen geografisk afstand til
sit tidligere liv, så eksponerer man
også de mulige svagheder i sit liv.

Det mod udviste Annette Christensen forleden i Bornholms Tidende. Og resultatet var nærmest overvældende.

Annette Christensen reagerede på opfordringen fra Bornholms Tidende om, at alle, der har en sag på hjertet, som de gerne vil dele med andre, skal tage en vandretur og en snak med chefredaktøren. Det har givet vidt forskellige resultater. Nogen vil tale om bornholmernes tvivlsomme valg af pensionsopsparing. En anden om forureningen med plast. Og i dagens avis er emnet Nexø strandpark. Tak for alle henvendelserne!

Annette Christensens opråb var af en helt anden kaliber.

Annette Christensen er 56 år og arbejder som faglig pædagogisk leder i Klemensker Børnehus. Hun har boet på Bornholm siden november 2020.

– Jeg har længe vidst, at jeg skulle herover at bo permanent en dag. Så da ungerne var fløjet fra reden, lejligheden solgt og hunden død, var det tid, som hun sagde til Bornholms Tidende.

Det lyder måske meget enkelt. At bosætte sig i Hasle og arbejde i Klemensker. Men når man som menneske lægger så megen geografisk afstand til sit tidligere liv, så eksponerer man også de mulige svagheder i livet. For du står pludselig med det hele alene.

Annette Christensen formulerede det meget åbenhjertigt:

– Det, som optager mig, er hvordan får man ligeværdige legekammerater på sin egen alder, på en ø, hvor jeg stort set ingen kender og så midt i en corona-epidemi?!

Og chefredaktøren – der selv flyttede til Bornholm i december 2019 – replicerede:

”Tak for din henvendelse. Det er da en væsentlig sag – og jeg genkender problemet.”

Og vi sluttede interviewet med Annette Christensen med en opfordring til læserne. Hvis du har et forslag til en løsning for Annette Christensen, for eksempel at I kan ”slå boblerne” sammen, så skriv til chefredaktøren.

Vi kan opsummere resultatet således – med Annette Christensens egne ord: ”Jamen det er da fantastisk. Tænk en gang hvad det har sat i gang.”

For en vifte af gode mennesker reagerede imødekommende. Der blev sat møder op og aftalt vandreture.

Resten er en del af privatlivets fred - måske får vi historien en dag. Men under alle omstændigheder er det en god historie – Bornholm, når du er bedst!