Kvindelig ejendomsmægler tiltalt for at narre investor til at yde millionlån til husbåde

Bedrageri

Endnu et kapitel i sagen om 10 planlagte husbåde i Hasle Havn og det økonomiske efterspil mellem ejerne af det nu fallerede selskab bag husbådsplanerne blev tirsdag og onsdag rullet op i byretten i Rønne.

Her var en 57-årig kvindelig ejendomsmægler fra Bornholm tiltalt for bedrageri af særlig grov karakter.

Kvinden var sammen med to andre investorer anpartshaver i selskabet bag husbådsprojektet, som hun ejedede 50 procent af. Hun var endvidere i sin egenskab af statsautoriseret ejendomsmægler ansvarlig for salget af de 10 husbåde.

Det var i denne egenskab, at kvinden, følge anklageren, ved at fremlægge forfalskede dokumenter, vildledte en investor i selskabet bag husbådene til at yde et lån på 3,6 millioner kroner. Et lån anklageren mente, var ydet under falske forudsætninger, og som havde påført investoren en risiko, han ikke kendte til, da han ydede lånet.

Udløber af tidligere sag

Den aktuelle straffesag er en udløber af en tidligere sag, hvor den kvindelige ejendomsmægler i december 2018 blev fundet skyldig i adskillige tilfælde af dokumentfalsk. I den sag blev hun idømt et års fængsel, 150 timers samfundstjeneste og frakendt retten til at virke som ejendomsmægler i tre år. Desuden skulle hun betale erstatning til de forurettede i sagen.

Den dom blev anket til Østre Landsret, og er endnu ikke færdigbehandlet. Den er planlagt at skulle behandles af Østre Landsret i begyndelsen af november i år.

Ligesom i sagen fra december 2018 havde den 57-årige kvinde, ifølge anklageren, i slutningen af 2016 og begyndelsen af 2017 fabrikeret en række falske købsaftaler, der skulle give investoren og andre involverede et indtryk af, at der var solgt mindst tre af de 10 husbåde. Kvinden havde desuden i mails til blandt andet en kreditforening, et forsikringsselskab og til en lokal advokat oplyst, at der var solgt tre husbåde, og at flere salg var lige på trapperne.

Vurderede at risiko var lav

Derfor vurderede investoren, ifølge sit eget vidneudsagn ikke, at der var nogen risiko ved at yde lånet på 3,6 millioner kroner, og han fik yderligere pant i en husbåd til sikring af lånet. Et pant, hvor risikoen blev vurderet udfra oplysningerne om, at der allerede var solgt tre husbåde til 4,5 millioner kroner stykket.

I retten nægtede den 57-årige kvinde, at hun skulle have fremlagt forfalskede købsaftaler. "Det var kun udkast til købsaftaler", var hendes forklaring, men det oplyste hun tilsyneladende ikke selskabets direktør om, da han underskrev købsaftalerne som sælger af husbådene.

Direktøren fortalte i retten tværtimod, at købsaftalerne, da han underskrev dem, allerede var underskrevet af køberne, som var en københavnsk ejendomsinvestor og et selskab kontrolleret af den jyske ejendomsinvestor Mogens de Linde.

Fremlagde flere dokumenter

Ejendomsmæglerens påstand om, at der kun var tale om udkast til købskontrakter, blev efterfølgende svækket, da senioranklager Marina Molkte-Leth, fremlagde en række tillæg til købskontrakaterne, som var blevet udfærdiget adskillige måneder efter de oprindelige aftaler.

Dem nægtede ejendomsmægleren at kende noget til. Hun mente, at det måtte være en navngiven ansat i hendes ejendomsmæglervirksomhed, der havde udfærdiget dem. Hun kunne imidlertid ikke forklare, hvilket motiv den ansatte skulle have til at gøre dette, ligesom hun ikke kunne redegøre for, hvordan den ansatte skulle være kommet i besiddelse af den nødvendige viden til at udarbejde tillæggene.

Køber afviste at have købt

Anklagerens påstand om, at ejendomsmægleren havde forfalsket købernens underskrifter på købskontrakterne og på tillæggene, blev yderligere underbygget, da en af køberne, den københavnske ejendomsinvestor, Dines Dueholm vidnede i retten.

Han forklarede, at han var blevet kontaktet af den kvindelige ejendomsmægler, som havde tilbudt ham at købe tre husbåde, men at han havde takket nej. Han benægtede nogensinde at have skrevet under på en købsaftale.

Det havde imidlertid ikke forhindret den kvindelige ejendomsmægler i, i en mail til et forsikringsselskab, at bede om at få anført Dines Dueholm som ejer af en af husbådene på den skibsforsikring, der blev tegnet på husbåden. En forsikring, der iøvrigt blev ikke blev betalt af køberen, men fra ejendomsmæglerens virksomhed.

Husker ikke mail

Den mail kunne den kvindelige ejendomsmægler i retten ikke huske at have set. Heller ikke, da anklageren spurgte hende:

"Hvis jeg nu kan dokumentere, at den er fundet i en stofpose i dit soveværelse, kan du så huske at have set den?".

– Nej!, lød hendes svar.

I en anden mailkorrespondance med kreditforeningen Nykredit, oplyser den kvindelige ejendomsmægler i september 2016 til en af kreditforeningens ansatte, at der er solgt tre husbåde. Denne mail erkender hun at have skrevet, men hun kan ikke forklare, hvorfor hun skriver, at der er solgt tre husbåde, når dette ikke er tilfældet.

Intet tab og ingen risiko

Mens anklageren forsøgte at sandsynliggøre, at den kvindelige ejendomsmægler havde handlet i ond tro, anlagde hendes forsvarer, advokat Peter Gerken, en helt anden synsvinkel.

Han undgik stort set at komme ind på de forfalskede købskontrakter, kontrakttillæg og e-mails, og argumenterede i stedet for, at der slet ikke var nogen sag, og at hans klient derfor burde frifindes.

Han mente ikke, at anklageren, trods den store mængde dokumentation, havde løftet bevisbyrden for at investoren, der ydede lånet, havde lidt et tab eller var blevet påført en uventet stor risiko. Hvilket – ifølge forsvareren – er en forudsætning for at den tiltalte kan dømmes for bedrageri.

Hans argument var, at investoren for det første havde sikkerhed for lånet på 3,6 millioner kroner i en husbåd, som angiveligt havde en salgspris på 4,5 millioner kroner, og at at investoren sammen med en anden kreditor i husbådsselskabet efterfølgende har stiftet et nyt selskab, og at ejerskabet af de tre færdigbyggede husbåde nu er flyttet over i dette selskab, således at investoren og den anden kreditor i dag ejer alle tre husbåde.

– Der er ikke ført et objektivt bevis for, at der er formuetab eller øget risiko, fremførte Peter Gerken i sin afsluttende procedure.

Domafsigelse udsat

Netop spørgsmålet om overflytning af ejerskabet til de tre husbåde til det nye selskab var omdrejningspunktet i en civil retssag, som blev ført ved Retten i Rønne i juli i år. Her krævede den kvindelige ejendomsmægler overflytningen af husbådende omstødt, men det fik hun ikke medhold i.

Om den kvindelige ejendomsmægler bliver kendt skyldig i de nye anklager, eller om hun bliver frifundet, får hun og offentligheden først kendskab til den 9. september. Retsformand Tine Rud udnyttede nemlig en bestemmelse i retsplejeloven, der giver mulighed for at udsætte domsafsigelsen i op til syv dage.

– Det er en kompleks sag, som dommerne skal have god tid til at overveje, begrundede retsformanden sin beslutning om udsættelse af domsafsigelsen.