Bornholms Politi blev onsdag omkring klokken 17 kaldt til en adresse på Thorkildsvej i Rønne.
– Der er en ambulance på stedet, og de finder noget, som de finder mistænkeligt, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi.
Politiet kører til stedet og får afspærret adressen.
– Det har været afspærret hele natten, og der skal foregå nogle undersøgelser i dag også. En efterforskning, fortæller vagthavende.
Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad det er, der er fundet på adressen.
– Det er ikke noget, beboerne i området skal være bekymrede for, siger han.