Flere kvinder end mænd deltager i Ældre Sagens aktiviteter. Derfor prøver lokalafdelingen at få flere mænd med i fællesskaber.
Det er årsagen til, at Ældre Sagen Bornholm i november inviterer mandlige medlemmer i biografen for at se filmen "De Forbandede år 3 – Fredens pris" om tiden omkring afslutningen på 2. verdenskrig.
Efter filmen vil foreningen orientere om Fællesskaber for Mænd, der laver aktiviteter rettet mod mænd. Har deltagerne selv en idé, hører Ældre Sagen Bornholm gerne om det.
Tilmelding kan ske via Ældre Sagen Bornholms hjemmeside.