Kronprinsen på bukkejagt på Bornholm

Kronprinsen på bukkejagt på Bornholm
Kronprins Frederik skal på jagt. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 27. MAJ 2021 • 13:26

27. MAJ 2021 • 13:26

NATUR

Det har i mange år været tradition, at kongehuset kom til Bornholm i forbindelse med åbningen af bukkejagten den 16. maj.

Sidste år var jagten aflyst på grund af covid-19, og i år blev kronprins Frederik forhindret af en konfirmation.

Men det første tronarvingen gjorde, da Dannebrog anløb Rønne Havn fredag morgen, var at tage på jagt.

Det bekræftede kongelig hofjægermester Jens Bjerregaard inden ankomsten til Bornholm.

– Vi forventer at få mulighed for en pyrsch på de statslige områder i morgen tidlig og igen sidst på eftermiddagen, sagde Jens Bjerregaard til Tidende.

Ingen parade

Kongehuset, der normalt inviterer et større selskab med på bukkejagten i Almindingen, har i år tilpasset jagten til de gældende retningslinjer.

Der var derfor heller ingen parade efter jagterne, som blev afholdt under private former.

Kronprins Frederik havde et officielt arrangement i Rønne klokken 14. Her bsøgte han Rådhushaven for at højtideligholde mindet om de ni bornholmere, der mistede livet ved bombardementerne i Rønne den 7. og 8. maj 1945.

 


Pyrsch

Jagtform, hvor jægeren lister sig tæt ind på dyret inden han skyder det. Anvendes næsten kun ved jagt på hjortevildt.

Kilde: Den Danske Ordbog