– Jeg er glad for, at vores arbejde med at være synlige i valgkampen bærer frugt, siger den konservative spidskandidat, Jacob Trøst, i en kommentar til meningsmålingen fra TV 2/Bornholm.
– Konservative har ikke haft medietid i de seneste fire år, så derfor er vi nødt til at kæmpe for at komme i kommunalbestyrelsen, og jeg synes, at det er meget positivt, at vi oplever en stigende tilslutning, siger Jacob Trøst.
Han henviser til, at konservative i de seneste meningsmålinger har stået til en plads i kommunalbestyrelsen og nu står til en vælgertilslutning på fem procent.
Jacob Trøst kalder det forventeligt, at Socialdemokratiet og Venstre ville få tilbagegang.