Men det kan være, de bliver det inden længe.
Hos Naturstyrelsen blev man opmærksom på banneret, da borgruinens murer mødte på arbejde efter aktionen. Vedkommende pillede banneret ned og smed det i skraldespanden, oplyser Naturstyrelsen Bornholm til Tidende.
I forlængelse af episoden har skovrider Søren Friese mandag formiddag holdt møde. Det er endnu ikke afklaret, hvilken lovgivning der eventuelt er blevet overtrådt, og der er derfor ikke taget stilling til, om episoden skal anmeldes til politiet.
Tidende har kontaktet Generation Identitær for en kommentar til, at deres aktion kan have været ulovlig. Den er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.