"Dioxiner er ikke akut giftige i de mængder, der findes i fødevarer. Den sundhedsskadelige virkning opstår ved det samlede indtag over tid, der kan føre til ophobning af dioxiner i kroppen og give anledning til øget risiko for at udvikle kræft, skade forplantningsevnen og påvirke immunforsvaret", skriver styrelsen i sit svar.
I flere år har Sverige haft en anden håndtering af dioxinindholdet i østersølaks, hvilket betyder, at Sverige fortsat kan markedsføre østersølaks på hjemmemarkedet, der ikke overholder EU-grænseværdien for dioxin. Derfor vil Peter Juel-Jensen også gerne vide, om og i hvilket omfang myndighederne drøfter landenes erfaringer med de forskellige tilgange.
Om det er tilfældet, fremgår ikke af svaret. I stedet skriver Fødevarestyrelsen, at det for Danmark er vigtigt, at fødevaresikkerheden er høj, også når det gælder kemiske forureninger. Derfor har de danske fødevaremyndigheder prioriteret at beskytte forbrugerne og dermed følge EU-Kommissionens henstilling om håndtering af østersøfisk.
Om den danske tilgang har reddet liv, er det ikke muligt at opgøre, mener styrelsen.
"Vi får dioxin fra flere kilder. Det er vigtig at mindske eksponeringen og dermed den sundhedsskadelige påvirkning af disse stoffer mest muligt", svarer Rasmus Prehn og Annelise Fenger Peter Juel-Jensen.