Julens sande guld ligger ikke under juletræet

De tre vise mænd bragte blandt andet guld til Jesusbarnet. Det peger på Jesu status som kongesøn, mener sognepræsten Peter Hauge Madsen.

Tre vise mænd

Ifølge juleevangeliet bragte de tre vise mænd guld, røgelse og myraskær til Jesusbarnet. I denne miniserie forklarer tre nutidige vise mænd med tilknytning til Bornholm, hvordan de gaver også peger på forskellige karaktertræk ved barnet i krybben.

”Et barn er født i Betlehem.

thi glæde sig Jerusalem!

Halleluja, Halleluja

En fattig jomfru sad i løn,

og fødte himlens kongesøn.

Han lagdes i et krybberum,

Guds engle sang med fryd derom.

Og Østens vise ofred dér,

guld, røgelse og myrra skær.”

Den danske salmedigter N.F.S. Grundtvig var god til at sætte juleevangeliet på guldrim. Og med sine elskede julesalmer gør han klart, at Jesusbarnet i sig selv kan betragtes som verdens første og største julegave, der kom til jorden med sine egne ”nytårsgaver fryd og fred”, som han også skrev i ”Det kimer nu til julefest”. Men verdens første materielle julegaver var formentlig dem, som de tre vise mænd kom med til Jesusbarnet – guld, røgelse og myrraskær.

Der blev således ikke sparet på julegaverne det år, for de vise mænd ville give det bedste de havde til den nye kongesøn, som de som stjernetydere havde set ville blive født på Betlehemegnen, så man forstår, at de også havde guld med til den lille kongesøn. For hvilken kongekrone er ikke lavet af guld? Det var således gaver med stor værdi, men også stor symbolværdi, fordi hver af de gaver menes også at tillægge Jesusbarnet en egenskab.

– Guld har til alle tider været symbol på rigdom og magt, så symbolsk er det jo meget passende at komme til en kongesøn med en gave i guld, fortæller sognepræsten Peter Hauge Madsen, da vi sidder i Sct. Nicolai kirke i Rønne tæt ved alteret og døbefonten.

Fra slot til stald

Udenfor er mørket faldet på, som det formentlig også var, da de tre vise mænd ved hjælp af en stjerne på himlen fandt barnet i krybben. Hvem de tre vise mænd var er dog uklart, forklarer præsten.

– Nogle mener, at de kom fra det nuværende Iran eller Irak, det virker heller ikke usandsynligt, men de var i hvert fald lærde nok til at have forbundet julestjernen over Betlehem med den gamle profeti i Mikas Bog kapitel 5, som vi også læser i kirken. For teksten fortæller netop om, at der skal fødes en kongesøn.

Selv var de tre vise mænd måske også konger. De har i hvert fald lagt navn til ”helligtrekongersaften”, der først ligger efter nytår, da de vise mænd fra Østerland jo liiiige skulle nå frem til Jesusbarnet.

– Vi siger, de er konger, det ved vi jo dybest set ikke, men de tre vise mænd kommer i hvert fald med kongelige gaver. Og de tror nok også, at de skal finde en jordisk konge. De lægger derfor først vejen forbi kong Herodes. Jeg gad nok vide, hvad de har tænkt, da de får at vide, det ikke er der, og så må rejse videre - formentlig på deres kameler - for til sidst at havne i en lille ussel by, som Betlehem var på den tid, og finde ind i en stald! siger Peter Hauge Madsen og smiler ved tanken om, hvordan den virkelighed, som møder dem, unægtelig må have overrasket, da de omsider når frem og finder ud af, at kongesønnen, de har ledt efter, ikke er at finde på et storslået slot, men i en simpel stald.

– Jeg kan godt forestille mig, at de kan have været i tvivl om, hvorvidt de var gået forkert, da de vover sig ind i stalden. Men selvfølgelig har Maria kunnet bekræfte dem i, at det barn, som de stod overfor, ikke bare var et hvilket som helst barn. Hun havde historien med sig. På den måde er de nok blevet bekræftet i, at de ikke var gået forkert med gaverne. Jesus blev jo også født under den stjerne, som de gik efter, ligesom mange i dag sætter en guldstjerne øverst på juletræet.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at jul og guld bliver flettet sammen i julen. Mange hænger guldstjerner, guldguirlander, guldengle og guldhjerter på juletræet, og pakker deres egen julegaver ind i guldpapir eller guldgavebånd. Sådan er guld at finde alle vegne i december. For guld er symbolet på det dyrebareste, vi har.

– I dag er det også meget almindeligt, at man siger ’mit guld derhjemme’, og så tænker man på sine børn, ’min guldklump’, i den måde man omtaler sin familie på, dem man holder rigtigt meget af. Så det er nok mest der, det skinner igennem, siger han.

På prædikestolen i Sct. Nicolai Kirke i Rønne står der blandt andet ”Den gode hyrde”. Foto: Joan Øhrstrøm

Den fødte konge

Det er heller ikke for ingenting, at man bruger guld i vielsesringe, for guld peger også på det uforgængelige og guddommelige. Måske fordi det er det reneste ædelmetal, der findes. Derfor er der også guld i mange kirker. For eksempel er korset i Sct. Nicolai Kirke i Rønne belagt med bladguld af en lokal kunsthåndværker, ligesom døbefadet i hvert fald ligner et guldfad.

– Bibelen er også fyldt med metaforer, der bruger guld som et billede på det himmelske paradis, hvor der for eksempel står, at der er guldgader. Det skal fortælle os noget om, at det her er kostbart, holdbart og ærbart, forklarer præsten, før vi vender tilbage til symbolværdien i den guldgave, som gives Jesusbarnet i krybben og peger på dets status som konge. Men hvilken slags konge er der så her tale om?

– Jesus kaldes jo også både himlens kongesøn og kongernes konge, og det ligger fint i forlængelse af det billede, vi ellers får tegnet af Jesus i Bibelen, og som også allerede ligger i det, at han er af Davids slægt, mener Peter Hauge Madsen.

Kong David samlede det mægtige israelske rige. Nu var der så født en ny kongesøn, som skal være arvtager til Davids rige, og på den tid tænkte man, at det også måtte være et fysisk rige. Nu skulle Jesus være den, der herskede med sværd og satte sig igennem overfor romermagten, troede man. Men Jesu rige var ikke af denne verden.

– Første søndag i advent havde vi også beretningen om Jesus, der ridder ind i Jerusalem og hyldes som en konge. Folk råber hosianna Davids søn, vifter med palmegrene og lægger deres kapper på jorden. Det er tydeligt, at folk forventer, at nu kommer den konge, de har ventet på i århundreder, og som skal være den nye kong David og sætte dem fri. Og det er selvfølgelig også med baggrund i alt det, de har oplevet med Jesus – med hans undergerninger. Men han kom ikke ridende i pomp og pragt, men på et æsel! påpeger præsten i et smil.

– Det viser, at Jesus er en konge af en anden beskaffenhed. Det havde selv disciplene svært ved at forstå, da han senere i påskeugen bøjede sig ned for at vaske deres fødder. Peter nægtede jo først at skulle lade Jesus vaske sine fødder, fordi han betragtede Jesus som sin mester og herre.

Kærlighedens konge

Sådan fremstod Jesus som et modbillede til bibelske magtkonger som Farao, Herodes og Augustus.

– Det var netop nogle, der kom med sværdets magt. Og folk kendte jo alt for godt den slags konger på Jesu tid, hvor Israel var besat af romerne, så folk kendte romernes sværd. Ingen forstod, at man kunne være en større konge ved at vise sin magt i afmagt. Da Pontitus Pilatus fik skrevet ”jødernes konge” over Jesu kors, var det jo ment som en hån, ligesom soldaterne hånede ham med en tornekrone og ved at give ham en kappe på, som ganske vist havde den rigtige farve, men som også var ment som en spot.

Men selv på korset blev Jesus i kærligheden og bad for sine bødler. Han forsøgte ikke at holde fast på sin magt, men viste sin magt i afmagt og kærlighed.

– Den magt, der er stærkest på jorden, det er kærlighedens magt. Når det kommer til stykket, så er det kærlighedens magt. Og i sidste ende var det også Jesu kærlighed, der brød dødens magt, understreger Peter Hauge Madsen og peger på, at Jesus på den måde igen viste sig som et modbillede til datidens herskere.

For hvor Herodes lod børn slå ihjel for at holde på sin magt, døde Jesus for menneskehedens skyld. Som en hyrde, der sætter sit liv til for fårene. Og i modsætning til Augustus, der lod ’verden’ skrives i mandtal for at beregne sin rigdom, beskriver Jesus sig selv som en hyrde, der tæller sine får ud af kærlighed.

– Når han i en af sine lignelser bruger billedet om sig selv som den gode hyrde, er det nok også i forlængelse af David, der har skrevet mange af de salmer, som vi finder i Det Gamle Testamente, blandt andet salme 23, hvor David skriver ”Herren er min hyrde”, fordi David jo også var en hyrde, så det var et billede, som folk forstod. Og i hyrdelignelsen forstår vi, at Jesus tager sig af den enkelte, og han er ikke er ligeglad med det ene får, som er blevet væk.

Vi er alle kongebørn

Samtidig sammenligner Jesus også sig selv med en konge i flere lignelser, men altid som en gæstfri og barmhjertig konge. Flere af de nytestamentelige forfattere kalder os også sønner og døtre af himlens konge. Det betyder også, at julens budskab er for os alle. For høj og lav. Og det er ifølge Peter Hauge Madsen allerede en helt tydelig og vigtig pointe i juleberetningen.

– Det var netop hyrderne, de var lavest rangerende i datidens samfund, der var de første, som fik lov til at besøge Jesusbarnet. Det var dem, som blev præsenteret julebudskabet om verdens frelser som de første. Og de tager imod det og smutter ind til Betlehem og finder barnet og tilbeder det. Henad vejen kom andre til og nogle af de sidste, vi hører om, er de vise mænd, hvor vi er oppe i det øverste lag i samfundshierarkiet.

– Så vi har et spænd fra de fattigste til de rigeste, som på den måde direkte fortæller os, at budskabet om den frelser, som blev født julenat, er for alle mennesker. Det er for børn og voksne, det er for rig og fattig og alt derimellem. Vi er alle sammen Guds guld. Det er noget af det, som julen fortæller mig, og som jeg synes er utrolig vigtig at få med, siger han, inden han vender tilbage til julesalmerne.

– Dejlig er den himmelblå er en af mine egne yndlingsjulesalmer. Den salme taler om, at vi også har en ledestjerne i vores liv, den er ganske vist ikke synlig for os på himlen, men den er synlig for os i ordet. vi hører i evangeliet. Det, synes jeg, er godt at tænke på. For det betyder, at vi ikke behøver famle os frem her i livet, vi har en ledestjerne i vores liv, vi har hans ord, som vi kan lytte til, og som kan være en guideline for os i vores liv og i vores omgang med hinanden. I de problemer og udfordringer, vi står i, er vi ikke overladt til os selv, vi har hans ord hos os og på den måde er han nærværende hos os.

Så der er tale om en nærværende konge?

– En nærværende konge, ja. Men han tiltvinger sig ikke adgang til os, men han kommer ydmygt og beder om lov til at komme ind i vores liv med den fred, som han kommer med. Ikke med fordømmelse, ikke med sværd for at hugge os ned, men for at løfte os op og give os håb og trøst i alt det, vi hver især trænger til i julen. Og her er det nok ikke guld og dyre julegaver, vi først og fremmest behøver, men hinanden. For det sande guld ligger ikke under træet, det er, at vi er sammen.

Blå bog

Født i 1962. Peter Hauge. Uddannet teolog fra Københavns Universitet. Herefter arbejdede han som ungdomskonsulent. Har været en af præsterne i Skt. Nicolai Kirke i Rønne siden 1998. Er gift og har tre børn.