Det var også ham, der lukkede Jons Kapel sidste år på cirka samme tid, men han tør ikke spå om, hvorvidt vejret eller turistsæsonen har noget at gøre med stenskreddene.
– Det kan ikke være noget med trappen i hvert fald, for stenene kommer ned ovenfra, men nu er det andet år i træk, at det sker her i juli, og det er aldrig sket før, så jeg ved ikke, hvad det handler om.
På grund af sommerferien kan han ikke sige noget om, hvornår den populære attraktion bliver åbnet for offentligheden igen, for det kræver de helt rigtige mennesker, der skal besigtige skaderne, foretage prøver og vurdere, hvad der skal ske.
– Men jeg tror ikke, at der kommer til at gå lige så lang tid som sidst, for stenene er ikke i den størrelsesklasse vi så sidst, gætter han.
Viceberedskabsinspektøren mener ikke, at der er grund til at tænke, at der kunne have været sikret bedre, inden det blev åbnet sidst. Han understreger, at Jons Kapel er en naturlig klippeformation, som man ikke kan regne ud.