– Næste gang vi kom til Bornholm kørte vi til Allinge, for det er jo der, vi hører til, og så var det meningen, at vi ville køre lidt rundt og kigge. Men inden vi kom frem til Klostergården, hvor vi skulle bo, kørte vi forbi en grund, hvor der stod et Til salg-skilt. Og jeg var bare sådan: Den står ikke på nettet. For jeg holder øje med alt, hvad der sker på boligsiden. Så jeg huggede bremsen i, og vi hoppede ind over hegnet og ringede til ejeren og sagde: Hej, den her grund, den vil vi gerne købe. Tag slutseddel med. Og så købte vi den. På stedet.
– Alle vores venner i København grinede. Held og lykke, sagde de, ring, hvis der sker noget.
Var der noget i gære der?
– Fuldstændig. Næste gang jeg kommer over, møder jeg en i lufthavnen, og det er så ham, der havde købt det, der nu hedder Nordlandet, som dengang hed Romantik. Martin Smidt. Og så begyndte vi jo at snakke. Og det er bare for at sige: Hvis man var med lige der, så kom man med på bølgen. Men jeg vil da nok sige, at vi var ugleset i starten. De vil gerne have nyt blod ind på øen, men vi skal satme ikke ændre på noget. Det er ændret nu, men i starten grinede københavnerne af os, fordi vi smed penge efter noget, der var så dumt, og bornholmerne var sure, fordi vi kom der og mængede os.