Antallet af bookinger på ruten er svagt stigende, og allerede på lørdag er der bookinger fra 350 gæster, mens afgangen lørdag den 12. juni har 410 bookede gæster. Antallet af passagerer skal se i lyset af, at flere afgange er aflyst, og at passagererne fra de aflyste afgange er rykket sammen på de ture, som gennemføres.
– Efter denne lidt forsigtige begyndselse vil vi begynde at sejle vores normale program på ruten, og så må vi håbe, at både Danmark og Tyskland er et sted i pandemien, hvor vi for alvor kan begynde at rejse igen, siger Jesper Skovgaard.
De første fjorten dage viser, at de tyske gæster foretrækker at rejse fra lørdag til lørdag, men også torsdagsafgange og forlængede weekender ser ud til at være eftertragtede hos de tyske gæster i den indledende fase.