'Hallo, er du okay?' Svaret er ikke altid ja

De frivillige i Østbornholms Telefonkontakt ringer hver morgen til ældre for at høre om alt er okay. Det er det ikke altid, og der er nu plads til flere i tryghedsordningen.

– Godmorgen, godmorgen, er alt som det skal være? Sådan lyder det, når Jonna Hansen ringer til sine brugere i ordningen Østbornholms Telefonkontakt.

Ordningen har eksisteret i snart 30 år. Frivillige ringere sætter sig på skift hver morgen og ringer til de tilmeldte brugere, som typisk er ældre, der bor alene.

Telefonkontakten mangler ikke frivillige ringere, men nu er der plads til flere brugere i tryghedsordningen.

Er det nødvendigt, at frivillige skal sørge for, at enlige ældre har det godt? Er det ikke familiens eller kommunens opgave?

– Mange pårørende er rigtig glade for, at vi er der. Det er også en stor tryghed for familien, at de ved, at nogen snakker med mor eller far hver dag, siger Jytte Engedahl Hansen. Hun er en af de koordinatorer, som sørger for at matche tilmeldte brugere med de frivillige, der står for tryghedsopkaldene.

Selvom et ældre menneske har gode naboer, er tilknyttet hjemmeplejen og har en familie, der jævnligt kommer på besøg, kan det alligevel gå galt. Hvis et ældre menneske falder i hjemmet, kan det vare længe, inden der kommer hjælp, og det kan være kritisk.

Derfor er tryghedsopkaldene vigtige, fordi der her bliver reageret, hvis de ældre ikke besvarer opkaldet.

– Vi har en, som har sagt, at "det er jeres skyld, at jeg er her endnu." Hun var faldet og kunne ikke komme op eller nå telefonen, fortæller Jytte Engedahl Hansen.

Giver os meget

Frivillig Jonna Hansen ringer otte gange hver morgen, de uger, hvor hun som frivillig har opgaven at ringe tryghedsopkald til brugerne i ordningen.

Hun blev opfordret til at blive ringer, da hun flyttede til Snogebæk.

– Det var en god måde at komme ind i byen på, og jeg er meget, meget glad for det. Vi kan ringe hjemmefra og det giver også os frivillige rigtig meget. Det er hyggeligt, forklarer hun.

Vi slipper dem ikke

Bliver telefonen ikke taget, har ringerne to kontaktpersoner, de kan ringe til. Det kan være familie eller naboer, som kan tage ud og se, om der er brug for hjælp. Det kan også være døgnplejen, som er kontaktperson.

Kan ringeren heller ikke få fat i kontaktpersonen, kan politi eller låsesmed kontaktes.

– Vi slipper ikke personen, før vi har sikret, at der er kontakt, forklarer Jytte Engedahl Hansen.

Brugerne har selv skrevet under på, hvem der må kontaktes og har nøgle til deres hjem, da de tilmeldte sig ordningen.

Vil informere bedre

Poul Ancher Hansen er ny administrator for Østbornholms Telefonkontakt, og vil gerne gøre endnu flere ældre og deres pårørende trygge. I den nærmeste fremtid skal der gøres mere for at få udbredt kendskabet til tryghedsordningen.

– Det er vigtigt, for der er mange ældre og deres pårørende, som ikke ved, at den eksisterer, og mange sidder alene og kunne have brug for et tryghedsopkald, siger Poul Ancher Hansen.

Den ny administrator vil blandt andet arbejde på, at kommunen ved de forebyggende hjemmebesøg hos de ældre, oplyser om ordningen, og at der informeres bedre på kommunens hjemmeside.

Nye brugere eller deres pårørende er meget velkomne til at kontakte koordinatorerne Jytte Engedahl Hansen og Lonny Rosted Pedersen eller administrator Poul Ancher Hansen. Ordningen kan også findes på kommunens hjemmeside.

Telefonkontakten støttes blandt andet af Bornholms Regionskommune.

Der findes lignende ordninger andre steder på øen, men her er det blandt andet Ældre Sagen Bornholm, der står for tryghedsopkald.

Bjørn Pedersen (forrest) har i tyve år styret Østbornholms Telefonkontakt. Nu siger han farvel. Her med nogle af de frivllige ringere. Fra venstre: Jonna Hansen, Poul Ancher Hansen, Jytte Engedahl Hansen, Inger Lassen, Inger Poulsen og Randi Stender. Foto: Elisabeth Krogh

Farvel til Bjørn efter 20 år

Ringerne i Østbornholms Telefonkontakt sagde i denne uge pænt farvel til Bjørn G. Pedersen, som i næsten tyve år har været administrator og holdt i trådene for ringere og brugere.

Bjørn G. Pedersen har gjort en stor indsats gennem 20 år. Han er nu 78 år og synes, at det er tid til, at posten gives videre til en anden.

– Jeg håber, at en ny ved roret kan give mulighed for at flere ældre får tilbuddet, siger Bjørn G. Pedersen, der slår fast, at det handler om at gøre en forskel, og at det har en betydning, at der bliver ringet.

Det glædelige er, at alt for det meste er helt, som det skal være ved de mange opkald, de frivillige tager hver morgen, fortæller han efter de 20 års erfaring.

Men Bjørn G. Pedersen har også oplevet, at tryghedsopkaldet i høj grad har gjort en forskel.

– Vi havde en bruger, vi ikke kunne komme i kontakt med. Vi tog derud og kunne se personen gennem vinduet ligge besvimet. Vi fik fundet nøglen og fik fat i en datter og ambulance og alt endte godt. Det er ikke tit, vi oplever den slags, men det viser, at det har stor betydning, at ringerne er der, siger Bjørn G. Pedersen.

En anden gang var den manglende kontakt heldigvis falsk alarm:

– Under en snestorm var der en ringer, som ikke kunne få kontakt til en bruger i Poulsker. Vi kører ud i snestormen, op til Poulsker og banker på. Vedkommende kommer ud og siger goddag, og hvad vi dog laver der. Det viste sig, at Poulsker Centralen var gået ned på grund af snestormen, og mobiltelefonen havde brugeren ikke helt styr på, så det fik vi ordnet.

Gearer ned men ikke helt

Bjørn G. Pedersen er tidligere kommunalpolitiker og har også været tillidsmand og har været aktiv på en række andre frivillige poster.

– Jeg har altid interesseret mig for at være med, hvor der sker noget, siger han, der blandt andet har været aktiv i Ældremobiliseringen, Datastuen og stolemotion.

Selvom Bjørn G. Pedersen nu gearer lidt ned på sine aktiviteter, er det dog ikke helt.

Han er stadig, i en alder af 78, primus motor for en cykelgruppe, der hver onsdag cykler i terrænet omkring Nexø i al slags vejr.