Det glædelige er, at alt for det meste er helt, som det skal være ved de mange opkald, de frivillige tager hver morgen, fortæller han efter de 20 års erfaring.
Men Bjørn G. Pedersen har også oplevet, at tryghedsopkaldet i høj grad har gjort en forskel.
– Vi havde en bruger, vi ikke kunne komme i kontakt med. Vi tog derud og kunne se personen gennem vinduet ligge besvimet. Vi fik fundet nøglen og fik fat i en datter og ambulance og alt endte godt. Det er ikke tit, vi oplever den slags, men det viser, at det har stor betydning, at ringerne er der, siger Bjørn G. Pedersen.
En anden gang var den manglende kontakt heldigvis falsk alarm:
– Under en snestorm var der en ringer, som ikke kunne få kontakt til en bruger i Poulsker. Vi kører ud i snestormen, op til Poulsker og banker på. Vedkommende kommer ud og siger goddag, og hvad vi dog laver der. Det viste sig, at Poulsker Centralen var gået ned på grund af snestormen, og mobiltelefonen havde brugeren ikke helt styr på, så det fik vi ordnet.