Den svenske sundhedsstyrelse fik i slutningen af april til opgave videreudvikle og konkretisere niveauerne for den fortsatte tilpasning af foranstaltninger til infektionskontrol af covid-19.
Af styrelsens rapport fremgår det, at Folkhälsomyndigheten vurderer, at kravet om negativ covid-19-test ved indrejse i Sverige kan bortfalde for Schengen-lande, når landet befinder sig i niveau 3. Og det gør det nu, fremgår det af styrelsens hjemmeside.
Om det så fører til en ophævelse af rejserestriktionerne, er som nævnt op til regeringen.
I øvrigt fremgår det af rapporten fra Folkhälsomyndigheten, at det er usikkert, hvor stor effekt kravet om negativ test ved indrejse har i forhold til at mindske smittespredning og forhindre nye virusvarianter i at komme ind i landet.
Det danske udenrigsministerium fraråder i øvrigt stadig alle ikke-nødvendige rejser til Sverige, undtagen transit og ophold i egen ødegård eller lignende afsidesliggende fritidsbolig.