"Det er især et ønske fra foreningerne om, at arrangementet bliver lagt mere centralt i Rønne, som vi hermed imødekommer," skriver Niels Chresten Andersen fra Frivillig Forum Bornholms sekretariat til Tidende.
Tidligere er frivillighedsdagen afholdt på Campus Bornholm, i Aakirkeby-Hallerne og senest i Rønne Idrætshal.
Jacob Trøst – der for nylig påskønnede de frivilliges indsats i en gæsteleder i Tidende – skal være hovedtaler, og årets Frivillighedspris og regionskommunens årlige Kultur- og Idrætspris bliver overrakt i eftermiddagens løb.
Udover at hylde de frivillige handler Frivillig Fredag også om at fremme dialogen mellem de folkevalgte politikere, de frivillige og foreningslivet på Bornholm. ILigesom sidste år vil hele Kommunalbestyrelsen blive indbudt til arrangementet, oplyser Frivillig Forum Bornholm.