Frisør Jan: Det bliver en økonomisk lussing

Frisør Jan: Det bliver en økonomisk lussing
Nu åbner Frisør Jan snart igen. Foto: Jens-Erik Larsen
Onsdag 18. marts 2020 • 10:15
Af:
tommy-kaas
Onsdag 18. marts 2020 • 10:15
"Forretningen er lukket indtil videre".

Et skilt med de ord kom onsdag formiddag op på døren hos Frisør Jan i Snellemark – og en masse andre forretninger, som ifølge regeringens nye retningslinjer ikke længere må være åbne.

Spredningen af coronavirus skal stoppes, og vi må alle bidrage, lyder det lidt slukøret fra Jan Hjorth Hansen, der med det samme slår det fast, at han som selvstændig frisør gennem 36 år slet, slet ikke er blandt dem, der er hårdest ramt.

– Men det er meget kedeligt og bedrøveligt, men selvfølgelig er vi nødt til at følge de retningslinjer, der bliver sat, siger han til Bornholms Tidende.

– Vi frisører er i en branche, hvor man selvfølgelig kommer tæt på sine kunder. Vi er selv udsatte, og vi kan risikere at bære smitte videre til andre, hvis vi skulle være uheldige, så det her er selvfølgelig et nødvendigt skridt.

– Men det bliver en økonomisk lussing, konstaterer Jan Hjorth Hansen.

Selv er han netop kommet tilbage fra halvanden uges ferie og har ordrebogen fuld 14 dage frem. Nu håber han, at hans kunder ikke går forgæves – og at de vender tilbage på den anden side af coronakrisen.

– Der er ikke noget at gøre. Vi må finde på noget andet at lave i den kommende tid, siger Jan Hjorth Hansen.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT