Fremtidens håndvask vandt opfinderkonkurrence

Fremtidens håndvask vandt opfinderkonkurrence
Team Multivask bestående af Silas Jenne Strand, Aske Green-Landin og Rasmus Thorvald Pedersen vandt årets udgave af opfinderkonkurrencen Edison. Pressefoto
Onsdag 28. april 2021 • 11:06
Henrik Nielsen
Journalist
Onsdag 28. april 2021 • 11:06

SKOLE

Flere end 120 bornholmske elever har i de sidste tre uger dystet i opfinderkonkurrencen Edison. Årets vinder blev tre elever fra Hans Rømer Skolen, der via en enkel og gennemarbejdet idé og en unik præsentation leverede deres bud på fremtidens håndvask. En håndvask, der kan sikre os mod fremtidige pandemier, og som vil kunne spare både vand og sæbeforbrug.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Det har som altid været en kæmpe fornøjelse at opleve den idérigdom, som de bornholmske skoleelever i 5. og 6. klasse præsenterer i Edison. Vi taler om alt fra magnetveje, der skal udrydde behovet for benzindrevne biler, til små haver, der skal bekæmpe ensomhed blandt børn og unge, og smart-håndvaske, der kan sikre, at du vasker dine hænder præcist efter, hvor snavsede de er, siger formand Klaus Vesløv fra Fonden for Entreprenørskab Bornholm i pressemeddelelsen.

Bag Edison-konkurrencen står Fonden for Entreprenørskab.

Eleverne har udarbejdet prototyper på deres opfindelser, kontaktet lokale erhvervsdrivende for sparring, og de har lavet standpræsentationer, der alle er blevet individuelt bedømt af frivillige dommere fra det bornholmske erhvervsliv.

De frivillige dommere var Peter Konoy fra reklamebureauet 1437, Magnus Dyrmose Stegmann fra Nexø Herremagasin, Pernille Holmberg fra Business Center Bornholm og Klaus Duevang fra KH Maskinværksted.

Årets Edison Bornholm havde deltagelse af Kongeskærskolen, Hans Rømer Skolen, Paradisbakkeskolen, Åvangsskolen og Østerlars Friskole.

43-ÅRIG MAND I GRUNDLOVSFORHØR43-ÅRIG MAND I GRUNDLOVSFORHØR43-ÅRIG MAND I GRUNDLOVSFORHØR43-ÅRIG MAND I GRUNDLOVSFORHØR


Blænnijnsgrår


Om garn eller tøj: gråmeleret, ved at sort og hvid uld kartedes sammen. I Bornholmsk Ordbog illustreres ordet bl.a. med følgende eksempel: ‘Jâ hadde hæjnt et pâr blænnijnsgrå hozzer ud på tornijn, å di hâ di ujnnejorske tâd’. Kan også hedde ‘blannijnsgrår’.
FÅ ABONNEMENT