Fredagstræning på børneafdeling holder læger og sygeplejersker skarpe

HOSPITALET

– Jeg står og tænker over, om det skal være lungebetændelse eller meningitis.

Om et kvarters tid skal et par læger og sygeplejersker samles over en sengeliggende dukke for at træne en specifik, akut situation, og børnelæge Marie-Louise von Linstow fra Rigshospitalet overvejer stadig, hvilken sygdom der skal indgå i dagens scenario.

– Jeg vil gerne være sikker på, at de kan ventilere, og meningitis er en lidelse, man ikke vil overse, fortæller hun Bornholms Tidende, der sidste fredag tilbragte et par timer på hospitalets børneafsnit.

Dagen er udvalgt til besøget, da det altid er på fredage, at en læge fra Rigshospitalet flyver til Rønne. I løbet af formiddagen har hun deltaget i tre ambulante kontrolbesøg og tilset de to indlagte på børneafsnittet. Den ugentlige tilstedeværelse af en specialist fra Rigshospitalet udnyttes også til at undervise sygehuspersonalet. Denne fredag er der scenarietræning på programmet, mens det andre gange drejer sig om tavleundervisning.

– Vi har et tæt samarbejde, siger hun om Bornholms Hospitals forbindelse til Rigshospitalet.

– Næsten dagligt ringer de over til os og konfererer, hvis de har patienter indlagt. Vi har også mulighed for videokonsultationer, hvis det skønnes relevant, siger den erfarne børnelæge, der sammen med fire andre læger på skift varetager opgaven.

Udsving i antal syge børn

Børneafsnittet på Bornholms Hospital tager sig af alle bornholmske børn – fra nyfødte og til og med 13 år, og de indlagte kan både være medicinske eller kirurgiske patienter. Afsnittet er normeret til fire børn, fortæller Merete Lund Jensen, der er specialeansvarlig sygeplejerske på børneafdelingen.

– Men vi siger aldrig nej, hvis der kommer flere. Der er jo også tidspunkter, hvor der ikke er nogen børn indlagt.

Udsvingene i antallet af syge børn gør det udfordrende at oplære personalet i at behandle denne patientgruppe, som kræver en anden opmærksomhed end voksne. Problematikken med stille perioder på stuerne har Bornholms Hospital løst ved at indgå et formelt samarbejde med Nordsjællands Hospital i Hillerød om kompetenceudvikling af sygeplejerskerne. Det er en økonomisk bevilling fra Regionsrådet, der har gjort det muligt at styrke udviklingen af kompetencer.

Merete Lund Jensen er specialeansvarlig sygeplejerske på børneafdelingen. Foto: Jacob Jepsen

I øjenhøjde

I denne uge har to sygeplejersker tilbragt fire dage på børneafdelingen i Hillerød, og alle de sygeplejersker, der har vagter på børneafsnittet, skal på udviklingsbesøg i det nordsjællandske.

– Formålet er, at man ser en børneafdeling, hvor der ligger flere børn, siger Merete Lund Jensen.

Hun er tovholder på den løbende udvikling og specialisering af det bornholmske personale på børnedelen. Ledelsen på Bornholms Hospital har fokus på, at sygeplejerskerne, der på Bornholm ansættes i en blandet stilling, hvor de både er tilknyttet neurologisk afsnit og børneafsnittet, bliver oplært i at passe børn. Og det er en disciplin med særlige dyder, understreger Merete Lund Jensen.

– Man snakker til barnet i øjenhøjde. Jeg hilser altid på barnet først, når jeg træder ind på en stue. Og så kommer forældrene i anden række, fortæller hun.

Ro er et nøgleord, så sygeplejersker og læger må endelig ikke signalere, at de har travlt, når de snakker med børn. Den tillidsvækkende snak op til en blodprøve kan sagtens vare et kvarter, hvis det er det, der skal til, for at et barn bliver mere tryg ved situationen.

Børn med kræft

Et kapitel for sig er bornholmske børn med kræft. Børnene er formelt patienter på Rigshospitalets afdeling for børneonkologi og er derfor i princippet ikke Bornholms Hospitals behandlingsansvar. Alligevel er børnene og deres familier kendte ansigter på børneafsnittet, og samarbejdet hospitalerne imellem betyder, at bornholmske familier kan undgå nogle af de drænende rejser til København.

– Der kan være perioder, hvor de er hjemme på Bornholm. Herinde kan vi udføre nogle opgaver for Rigshospitalet – det kunne være blodprøver – så de har resultaterne, når børnene kommer til kontrol på Riget, forklarer Merete Lund Jensen.

Den regelmæssige kontakt med de unge kræftpatienter har ført til, at børnesygeplejerskerne skal på udveksling på Rigshospitalet for at få en indsigt i nogle af deres procedurer og metoder. Som eksempel nævner specialesygeplejersken, at børn med kræft har vænnet sig til, at propperne på det særlige, sterile kateter, der bruges ved blodprøvetagning, er gule. På Bornholms Hospital er propperne traditionelt grønne, men sådan er det ikke længere, når Rigshospitalets cancerramte børn møder op.

– Farven kunne være fuldstændig ligegyldig, men det er det ikke for dem, kan jeg fortælle. Det er en meget sårbar gruppe, så for dem er det meget trygt at vide, at vi gør det på samme måde, siger Merete Lund Jensen.

Børnelæge Marie-Louise von Linstow fra Rigshospitalet står for øvelsen denne fredag. Foto: Jacob Jepsen

Sjældne tilfælde

Denne fredag er der forholdsvist stille på børneafsnittet. En mor kigger forbi til kontrol med sin datter, og på en af stuerne ligger en fodboldtrøjeklædt dreng i sengen. Interviewet finder sted i legerummet, som der ikke er rift om denne formiddag. Merete Lund Jensen fortæller, at mere sjældne lidelser eller skader nogle gange sætter afdelingens personale på prøve, og hun tænker tilbage på en dreng, der var indlagt i adskillige uger med et lårbensbrud. Da han var for lille til at blive behandlet med skinner og skruer, skulle benet ligges i et lodret stræk. Denne teknik måtte sygeplejerskerne have hjælp til ovrefra, og den kom i form af tilsendte billeder og løbende sparring.

– Hvis vi har sådan et barn hvert sjette år, er det lidt svært at opretholde kompetencerne, men vi ved, hvor vi kan hente noget hjælp, siger Merete Lund Jensen.

Øvelse i de rigtige omgivelser

Scenarietræningen nærmer sig, og den tilrejste børnelæge kommer ind og spørger Merete Lund Jensen, om "hun vil lege med i dag". Det er en holdøvelse, som kræver deltagelse af både læger og sygeplejersker for at gøre den så livagtig som muligt. Hospitalet gør brug af denne slags simuleret træning på mange afdelinger, og der blev for nylig uddannet et nyt hold facilitatorer.

Vi går ind i en stue, hvor Marie-Louise von Linstow har placeret en dukke i sengen og stillet en iPad op bagved. På skærmen kan holdet følge med i puls, vejrtrækning og lignende. Det er en fordel, mener Marie-Louise von Linstow, at scenarietræningen foregår på en stue og i en seng, hvor der lige så godt kunne ligge et barn af kød og blod, og at man bruger netop de materialer, som er til rådighed på børneafsnittet. Nogle gange har øvelserne været med til at blotlægge, at der mangler noget i skabene. For eksempel fik afdelingen engang anskaffet nogle adrenalinpinde efter en fiktiv behandling af allergisk chok.

Bornholms Tidende får lov til at overvære en kort demonstration af, hvordan teamet går til opgaven. Selve træningsøvelsen skal foregå bag lukkede døre. De tilstedeværende er underlagt tavshedspligt om, hvad der sker under scenariet, for det skal være tilladt at lave fejl, understreger lægen, som lægger stor vægt på, at holdet kommunikerer effektivt, og alle tør tage ordet.

– Egentlig går det ikke så meget ud på, hvad patienten fejler, men om at træne systematikken, forklarer Marie-Louise von Linstow.

Hendes kursister – en læge og to sygeplejersker – tager opstilling omkring sengen. Sygeplejersken holder en lille iltmaske, og lægen sætter stetoskopet på dukkens bryst.

– Der er bedre puls nu, meget bedre, siger lægen – til ære for avisens udsendte, inden vi lister ud af døren.