Forskere gør store fremskridt – men styrelse tror ikke på coronavaccine i år

Forskere gør store fremskridt – men styrelse tror ikke på coronavaccine i år
Illustration: Christina Skovmose
| 20. APR 2020 • 06:29
Af:
ritzau

20. APR 2020 • 06:29
Forskerhold i både Europa, Kina, USA og Australien er nu så langt med deres bud på en vaccine mod Covid-19, at de er begyndt at teste den på mennesker.

Alligevel vurderer Nikolai Brun, enhedschef for Medicinsk Evaluering & Biostatistik i Lægemiddelstyrelsen, ikke, at en vaccine bliver klar i år.

– Jeg kan på ingen måde forestille mig, at der kan være et firma klar til at sende en vaccine ud til markedet i 2020.

– Det mest optimistiske bud vil være en gang i løbet af 2021. Men jeg ville være skuffet, hvis vi skulle hen i 2022, siger han.

Avisen The Times citerede ellers i sidste uge en britisk professor, Sarah Gilbert, for, at hendes forskerhold med 80 procent sikkerhed forventer at kunne præsentere en vaccine til september.

– Men man skal være meget klar i spyttet med, hvad man mener, når man siger, at en vaccine er klar.

– For det kan godt være, at forsøgene er afsluttet allerede til september. Men det betyder jo ikke, at der er en vaccine klar til at sende ud på markedet. For derefter skal man i gang med at producere vaccinen, siger Nikolai Brun.

Hvad indebærer det?

– Firmaet bag skal have en hel proces sat i gang på en fabrik, som kan producere de her ampuller med vaccine i en skala, som gør, at man kan vaccinere flere millioner mennesker.

Hvorfor er det så besværligt?

– Det er biologiske lægemidler. Typisk med levende komponenter af et virus, som man har opformeret i nogle tanke eller dele af et virus, som man har isoleret.

– Det er nogle ekstremt komplekse biologiske processer, som skal foregå i meget store produktionshaller. Og det tager altså bare noget tid.

Hvad er det især, der tager tid?

– Man skal være i stand til at køre den biologiske proces og styre den, så man ikke producerer for meget eller for lidt, men sikrer, at der i hver ampul er præcis det samme som i den forrige ampul.

– Og man skal kunne styre, at der er en helt kontrolleret aktivitet af det aktive indholdsstof. Det er typisk noget, der tager mange år.

Med det givne fokus på coronavirusset kan det dog gøres hurtigere, understreger enhedschefen.

Lægemiddelstyrelsen har indtil videre kig på 12 vaccineprojekter på fire kontinenter, som styrelsen vurderer til at være seriøse.

Ud over dem er flere end 30 andre forskerhold også i gang - heriblandt et hold i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet.

Når de ikke er med på styrelsens liste, skyldes det ikke nødvendigvis manglende potentiale. Det skyldes, at de endnu ikke er klar til "at gå i mennesker".

– Der er jo en kæmpe forskning, inden man går i mennesker i både laboratoriet og med dyreforsøg.

– Men dem har vi valgt ikke at tage med på vores liste, for ellers ville den simpelthen blive for lang, siger Nikolai Brun.