Forperson for miljøudvalget: Det vil koste 100 millioner at lade skraldeudbud gå om

Ifølge Helle Munk Ravnborg (Ø), nytiltrådt forperson for Natur-, Miljø- og Planudvalget, vil det formentlig koste bornholmerne 100 millioner – i omegnen af et nyt rådhus på Snorrebakken – at lade skraldeudbuddet gå om.

Der er opstået debat, efter at det er kommet frem at renovationsfirmaet Fugato tilbød kommunen en affaldsindsamlingsløsning uden en skov af skraldespande hos borgerne. Fugato er en bornholmsk renovationsvirksomhed, som har haft opgaven med at indsamle skrald på Bornholm, indtil udbudsrunden i efteråret, hvor opgaven blev vundet af den sjællandske konkurrent HCS. HCSs pris lå 60 millioner under Fugatos.

Fugatos løsning med automatisk affaldssortering og en reduktion i antallet af skraldespande ville ifølge Fugatos direktør Kristoffer Nothlev være mere fordelagtig for bonrholmerne. Løsningen ville ifølge Tidendes beregninger koste bornholmerne 140 kroner mere om året end vinderudbuddet, og flere politikere har de seneste dage luftet tanken om at lade skraldeudbuddet gå om.

På baggrund af disse oplysninger rettede Helle Munk Ravnborg (Ø) og borgmester Jacob Trøst (K) allerede onsdag henvendelse til kommunens administration for at få belyst mulighederne for at annullere udbuddet. 

– Svaret er, at det vil gøre kommunen erstatningsansvarlig, altså at det vil være kommunen, det vil sige borgerne, der ikke alene ville skulle dække merprisen ved et andet udbud, men også den erstatning, som kommunen ville blive idømt, siger Helle Munk Ravnborg, nytiltrådt formandsperson i kommunens miljøudvalg.

Dertil kommer den omdømmerisiko, som kommunen ville løbe ind i, hvis HCS efterfølgende vælger at sende sagen i udbudsnævnet.

– Det betyder at når vi fremover byder noget ud, vil virksomheder være varsomme med at byde ind på bornholmske udbud. Ikke alene risikerer man som virksomhed at tabe udbuddet. Selv hvis man vinder, ville man heller ikke kunne føle sig sikker på, at man kan beholde kontrakten, siger Helle Munk Ravnborg til Tidende.

Med en samlet kontraktsum på 377 millioner kroner over 10 år vil det ifølge BOFA-direktør Jens Hjul-Nielsens vurdering koste regionskommunen mindst 30 millioner kroner at ophæve kontrakten med HCS. Hertil kommer merprisen fra Fugatos udbud på 60 millioner kroner.

– Hvis BOFAs direktørs vurdering holder, så taler vi om sammenlagt en ekstra udgift på små 100 millioner kroner, altså 2.500 kroner pr bornholmer. Det vil sige 5.000 pr husstand. Det svarer til et nyt rådhus på Snorrebakken. Og det helt uden at vi vil få en billigere løsning over de kommende 10 år, siger Helle Munk Ravnborg. 

Den igangværende debat har efter hendes mening karakter af efterrationalisering.

– Man kan selvfølgelig godt diskutere om det var de rigtige kriterier man stillede op, da den her udbudsproces startede helt tilbage i 2018. Var det de rigtige kriterier, var det den rigtige vægtning, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun er ikke afvisende overfor tanken om, at der måske i dag findes affaldsløsninger, som ville være mere velegnede til Bornholm end det valgte. 

Bøvlet med farvede plastikposer

Helle Munk Ravnborg er imidlertid ikke overbevist om, at Fugatos forslag med sortering af affaldet i hjemmet i plastikposer passer til den bornholmske demografi.

– For at det sorteringsanlæg, som er en del af Fugatos tilbud, skal kunne virke, er det er meget vigtigt at få slået knuder på alle de farvede plastikposer. Det er ikke altid nemt, og slet ikke hvis man er lidt oppe i årene og har slidgigt i fingrene. Jeg synes allerede det er bøvlet. Tænk, hvis man som 80-årig skal stå og finde rundt mellem poser under vasken og slå knuder på dem allesammen.

Den nytiltrådte udvalgsforperson kan ikke vurdere med sikkerhed, om den valgte model er entydigt bedre end andre løsninger. Hun påpeger dog, at det ikke er rigtigt, at kvalitet udgjorde 50 procent af vægtningen, da politikerne for et halvt år siden valgte at gå med HCS, siger Helle Munk Ravnborg.

– Det er rigtigt, at prisen vægtede 50 procent, men det er ikke rigtigt, at kvaliteten i løsningen også vægtede 50 procent. Den affaldsfaglige løsning, inklusive kvalitet vægtede kun 25 procent, mens uddannelse og arbejdsmiljø vægtede 10 procent og miljø- og ressourceforhold vægtede de sidste 15 procent. 

Hvordan pointgivningen fordelte sig på disse tre kriterier, er hun endnu ikke vidende om.

– Men er det ikke rigtigt, at det bliver bøvlet med alle de skraldespande i de små byer med tætliggende huse?

– Det er rigtigt, at det så langt fra er alle steder, at der kan blive plads til ekstra skraldespande. Men mon ikke vi kan arbejde os hen imod en løsning, hvor nogen kan vælge at have skraldespandene til sortering ved bopælen og andre kan fravælge dem, og i stedet bringe deres sorterede affald hen til nærmeste miljø-ø ved Brugsen eller anden dagligvarebutik eller en anden central placering, siger Helle Munk Ravnborg fra Natur-, Miljø- og Planudvalget.