Formand: Derfor er vores vandpriser i den høje ende

Tejn Vandværk skal i år udskifte en tank, og byggeprojektet er med til at øge vandpriserne hos kunderne. I forvejen investerer vandværket meget i vedligeholdelse af ledningsnettet, hvilket har været med til at presse prisen op, forklarer formanden.

Beboerne i Tejn-området har efter Østermarie Bornholms næstdyreste drikkevand. En husstand med et årligt forbrug på 150 kubikmeter skal i år betale 2.842 kroner.

– Det er der nogle gode grunde til, siger Jan Mørk Christensen, bestyrelsesformand for Tejn Vandværk, der har ringet til Tidende for at dele baggrunden for det høje takstniveau.

Den første årsag er et forestående byggeprojekt. Den ældste af vandværkets to rentvandsbeholdere fra 1950'erne skal udskiftes med en nyere model, mens den anden tank skal renoveres.

– Vi er nødt til at bygge en ny tank, fordi vi ikke kan separere de to tanke under en renovering, fortæller vandværksformanden.

I november godkendte natur- og miljøudvalget den prisstigning på godt 320 kroner efter moms, som alle kunderne skal betale i fast afgift. Kommunen har også tildelt Tejn Vandværk en kommunegaranti på op til 4,75 millioner kroner, der sikrer vandværket gunstige lånevilkår.

– I øjeblikket er PLE i gang med at søge byggetilladelse. Det ser ud til, at vi kommer i gang med arbejdet i år, siger Jan Mørk Christensen.

Ud med dårlige ledninger

Løbende renoveringer af ledningsnettet er en anden grund til det høje prisniveau i Tejn, hvor den samlede pris ved et årligt forbrug på 150 kubikmeter, er næsten dobbelt så høj som for vandforbrugerne i Snogebæk, der ifølge kommunens oversigt har Bornholms billigste drikkevand.

– Vi har et løbende vedligeholdelsesprogram, der betyder, at vi bruger en del penge på at skifte gamle, dårlige ledninger ud. Der var en del brud på de gamle eternitledninger, og det gav et stort vandspild, som vi efterhånden har fået reduceret.

Penge til landmænd

En tredje og mindre forklaring på det stigende prisniveau er ifølge formanden, at Tejn Vandværk er begyndt at betale lodsejere for at lade være med at bruge sprøjtegifte nær boringerne.

– Vi betaler noget for, at man ikke sprøjter, og vi skal til at kompensere yderligere, for områderne er for nylig blevet udvidet af kommunen, fortæller Jan Mørk Christensen.

Tejn Vandværk har indgået frivillige aftaler med 80 procent af lodsejerne og vil i denne uge kontakte den resterende gruppe, som vandværket endnu ikke har nogen aftale med. Beskyttelsen af områderne omkring vandboringer er en national indsats, som har til formål at nedbringe indholdet af pesticider i drikkevandet. I 2019 pålagde Folketinget alle kommuner at gennemgå samtlige områder nær boringer for at vurdere, om der er behov en ekstra indsats for reducere risikoen af drikkevandet.

Ifølge Jan Mørk Christensen skal betalingerne, der primært går til landmænd, nær vandværkets boringer ikke opfattes som et tegn på, at pesticider er et lokalt problem.

– VI har en rigtig god vandkvalitet på Tejn Vandværk, understreger han.