– De skal bruge lidt småreparationer, men de kan godt have mange år i sig endnu.
Af samme grund foretrækker Naturstyrelsen at donere shelterne til steder, hvor de kommer mange til gavn. Det kan være skoler, borgerforeninger, spejdergrupper eller lignende. Kommer der kun henvendelser fra privatpersoner, er man dog også åben for den mulighed.
Naturstyrelsen Bornholm fortæller desuden, at den nye shelterplads kommer til at ligge i skoven, cirka 200 meter syd for den nuværende shelterplads. Her vil de ligge mere ugenert i forhold til den efterhånden meget store færdsel i området.
Er man interesseret i et shelter opfordres man til at skrive en mail til BON@nst.dk.
I opslaget på facebook kan man se et foto af de to shelters og et kort over deres placering ved Opalsøen.