Forældre i dialog med politikerne: Skolen bløder, og I ved det slet ikke

Forældre i dialog med politikerne: Skolen bløder, og I ved det slet ikke
Skolebestyrelsen på Heldagsskolen havde inviteret politikerne til dialogmøde i Tidendes kælder torsdag aften. Her fortalte formanden for bestyrelsen Lars Andersen, at politikerne tager fejl, når de tror, at Heldagsskolen er godt kørende. Foto: Mette-Marie Andersen
| ABONNENT | 11. NOV 2021 • 23:15
| ABONNENT
11. NOV 2021 • 23:15

Forældre, personale og tidligere elever fra Heldagsskolen mødte torsdag aften politikere fra næsten alle partier, der stiller op til kommunalvalg i Tidendes kælder. Her fortalte skolebestyrelsen og forældrene om konsekvenserne af nedskæringerne på specialområdet og plæderede for den behandlingsdel, der først var en del af budgettet og nu ikke er det længere.

Torsdag aften mødte politikere fra næsten alle opstillede partier op til et dialogmøde i Tidendes kælder, som skolebestyrelsen på Heldagsskolen havde inviteret til.

Politikerne fik lov at prøve en såkaldt timetimer, et ur som er kendt af mange forældre til børn med ADHD og fagpersoner på området. De fik to minutter til at svare på fire spørgsmål om, hvordan de ser på børnene på Heldagsskolens nuværende position og økonomien på specialundervisningsområdet.

Samtlige politikere i panelet var enige om, at der skal være et passende tilbud til alle børn, også de børn, der har brug for en særlig støtte, som de ikke kan få i folkeskolen. Samtlige politikere var også enige om, at det ikke skal være et spørgsmål om, hvorvidt der er råd til til det, men om der er råd til at lade være.

Manglende faglighed

Flere politikere i panelet brugte også anledningen til at rose Heldagsskolen for at have en høj faglighed. Men da forældrene fik ordet, blev de i den grad modsagt i netop det budskab.

Lars Andersen, der sidder som formand for skolebestyrelsen, fortalte, at politikerne tager fejl, når de tror, at Heldagsskolen er et velfungerende tilbud i dag.

– Der mangler faglighed. Det er ikke den fantastiske skole, I beskriver. Vi har først nu fået en fagligt stærk leder, der gør, at det måske kan lade sig gøre at give børnene det, de har behov for. Men vi mener, at der mangler en mangler en psykologisk og sociologisk faglig indsigt, og jeg er ked af at sige det, det er en mangelvare på Bornholm, sagde han.

– Heldagsskolen bløder, og det kan jeg høre, at I slet ikke ved. Den er slidt ned. Der er intet, der oser af børneliv på den skole. Personalet hænger i med det yderste af neglene, og I ved det ikke. Vi risikerer at miste det gode, der er, og det kan blive rigtig dyrt, hvis vi ikke får den behandlingsdel, som man var igang med at stable på benene.

Lars Andersen kom også ind på de syv børn fra Heldagsskolen, der er blevet døgnanbragt ovre, fordi de ikke kunne få den rette hjælp på Bornholm. En situation Bornholms Tidende også beskrev i avisen den 27. september i år i forbindelse med, at Thomas Thors (S) og Søren Schow (V) besluttede at finansiere en fortsættelse af dagbehandlings- og skoletilbuddet DASK for midler, der ellers var afsat til en ny behandlingsdel på Heldagsskolen. 

Siden har Thomas Thors udtalt, at han vil finde 3 millioner kroner til en behandlingsdel på Heldagsskolen efter valget. Men det kommer ikke til at være nok, hvis man skal tro Heldagsskolens bestyrelse.

– Det koster at lave en opkvalificering af de mennesker, der knokler for at hjælpe børnene på Heldagsskolen. Det koster at lave den behandlingsdel, der er brug for. Det koster meget mere en tre millioner, sagde Lars Andersen.

En skole, der smuldrer 

Næstformanden i Heldagsskolens bestyrelse, Selina Munch Petersen, bakkede formanden op og fortalte sin egen historie med Heldagsskolen. Her har hendes tre børn nemlig alle gået, og derfor kunne hun fortælle, hvordan specialtilbuddet har ændret sig gennem år med besparelser og dårligere visitation, og hvordan presset nu er så stort, at skolen mister personale. 

– Jeg ved, hvordan Heldagsskolen var, og hvordan den er i dag. Da min søn blev sendt på Heldagsskolen i børnehaveklassen, da blomstrede han og havde det godt. Så fjernede man behandlingsdelen, og så smuldrede det hele som brødkrummer og tilbage var et stykke muggent brød. I dag får vi børn ind alt for sent. Lige nu har vi en dreng, der er kommet ind i 8. klasse, men hvor forældrene har råbt op siden børnehaveklassen. Siden sommerferien er der tre nyansatte, der har forladt skolen igen, fordi det er for hårdt. Hvis det var så fantastisk på Heldagsskolen, ville de jo ikke forlade den så hurtigt igen, sagde Selina Munch Petersen.

Hverken Thomas Thors eller Søren Schow var til stede ved dialogmødet, men deres partier var repræsenteret af Bente Helms (S) og Maike Fiil (V), der begge talte for den omdiskuterede aflysning af behandlingsdelen.

– Venstre var med til at lave det budgetforlig, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt ikke er glad for det. Jeg synes, at børne- og ungeområdet er blevet skåret for hårdt. Det positive der kom ud af det er, at vi har fået den dialog, som vi har nu, sagde Maike Fiil.

Bente Helms (S) sluttede aftenen med at slå fast, at hun er for at etablere den behandlingsdel på Heldagsskolen, som Socialdemokratiet ellers har fjernet finansieringen til. 

– Selvfølgelig skal der laves en behandlingsdel. Det kan også være, at vi skal have en behandlingsinstitution på Bornholm, så vi ikke er nødt til at sende børn over.