Flere pædagoger koster (endnu) ikke for de bornholmske forældre

Flere pædagoger koster (endnu) ikke for de bornholmske forældre
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 29. APR 2021 • 19:38
Jakob Marschner
Journalist

29. APR 2021 • 19:38

Forældrene i Bornholms børnehuse slipper for at betale mere, selvom der kommer flere pædagoger. Dog kun i år, for taksterne vil stige næste år. Det besluttede kommunalbestyrelsen torsdag aften.

Som alle landets andre kommuner er Bornholm blevet pålagt at arbejde frem mod de såkaldte minimumsnormeringer. De vil i 2024 betyde, at der skal være mindst tre voksne pr. barn i vuggestuealderen og mindst seks voksne pr. børnehavebarn.

Derfor skal kommunen sætte flere penge af, og når kommunen gør det, skal forældrene gøre det samme, hvis de skal blive ved at betale en fjerdedel af det, som en plads koster i en daginstitution.

Men kommunalbestyrelsen besluttede torsdag aften at vente og lade de bornholmske forældre slippe udgiftsfrit året ud. Først fra næste år vil taksterne blive sat op, så forældrene igen betaler præcis en fjerdedel af prisen for en institutionsplads.