Bornholms Politi modtog lørdag flere anmeldelser om, at motorcykler kørte med meget høj fart rundt på øen, blandt andet på Søndre Landevej ved Limensgade.
Søndag formiddag standsede en patrulje en gruppe af motorcyklister på Søndre Ringvej i Rønne. Motorcyklisterne var på tur på Bornholm og mente ikke, de havde kørt for stærkt.
Med baggrund af anmeldelser både lørdag og søndag blev gruppen vejledt om fartgrænserne på de bornholmske veje.
En af motorcyklisterne havde glemt at betale grøn ejerafgift, så nummerpladerne blev inddraget.