– Og her er repræsentation i litteratur, film og medier også utrolig vigtig, fordi alle har nem adgang til det. Det kan godt rykke noget, fordi LGBTQ+ bliver synlig og kan snakkes om. Når Børge fra Aarsdale læser, at man skal støtte LGBTQ+-personer, betyder det jo ikke, at han skal donere noget, men det handler om, at han får muligheden for at læse om det og potentielt lære noget nyt.
Mangelfuld undervisning
Når Felix Olsen ser tilbage på sin folkeskoletid, er det meget begrænset, hvad han lærte i undervisningen omkring seksuelle orienteringer. Han husker ikke at have lært om for eksempel kønsidentitet eller forskellige seksuelle orienteringer, og det har betydet noget for, hvornår han fandt og accepterede sin egen orientering.
– Seksualundervisningen i folkeskolen var virkelig ringe. Det var en gammel dame, der rødmede, når hun skulle sige bryster og forklare, hvorfor drenge godt kunne lide dem.
– I skolen lærte vi heller ikke om samtykke, kønsidentitet eller LGBTQ+. Jeg er vokset op med en meget snæversynet forestilling om, hvordan køn og seksualitet fungerer, og nu kan jeg jo se, at det medførte, at jeg havde svært ved at finde mig selv, fortæller Felix Olsen.
Han mener, at bedre seksualundervisning og generelt mere information allerede fra folkeskolen kan være ledende for at hjælpe børn og unge til at få større og bedre selvforståelse.
– Det er vigtigt, at budskabet om, at seksualitet og køn ikke er simple, kommer videre til børn og unge. For majoriteten af befolkningen er jo hetero, og nogen vil trække på den forklaring, at der biologisk set kun findes to køn. Og det er potentielt utrolig skadeligt at høre på for de personer, der ikke deler den overbevisning, fortæller Felix Olsen.
Et strukturelt problem
Han understreger, at skylden for den mangelfulde seksualundervisning ikke kan peges på den enkelte person, men at det nærmere er et strukturelt problem. Der ligger en udfordring i, at der generelt ikke snakkes mangfoldigt om køn og sex, mener Felix Olsen.
– Det er ikke min folkeskolelærers skyld, at seksualundervisningen er dårlig. Det er udfordringen i, at det generelt ikke er blevet normaliseret at snakke om kønsidentitet, forskellige orienteringer, og at man ikke behøver at indordne sig de skrevne samfundsnormer. Det er i bund og grundt et strukturelt problem, at vi ikke snakker højt og åbent om det, fortæller Felix Olsen.