Felix er panseksuel: 'I skolen lærte vi ikke om samtykke, kønsidentitet eller LGBTQ+'

LGBTQ+ på Bornholm

I denne artikelserie sætter Bornholms Tidende fokus på LGBTQ+ på Bornholm i forbindelse med det internationale fænomen "pride-måned", der holdes hele juni. Pride-måned er dedikeret til at løfte LBGTQ+-stemmer og at fejre og støtte LGBTQ+-kulturen.

 

– Jeg er panseksuel, biseksuel eller forvirret – kald det, hvad du vil, men jeg går med panseksuel. Det betyder i bund og grund, at jeg er mere interesseret i det æstetiske ved en person end i hvilket køn, personen har.

Når Felix Olsen fortæller, er det med et bestemt og fast toneleje. Det skulderlange, krøllede hår snor sig ned over hans farverige skjorte, mens han sætter sig til rette på stolen og fortæller, at han er 20 år, bor og opvokset i Listed, går på HF på Campus Bornholm, og så er han panseksuel. Det betyder, som han selv beskriver det, at det er mennesket, uanset køn, der tiltrækker ham.

Felix Olsen var aldrig ”i skabet”, men det tog lang tid, før han vidste, at han også var til mænd. Han havde ikke snakket om forskellige seksuelle orienteringer i skolen eller derhjemme, hvilket gjorde, at han længe ikke var klar over, at der var en mulighed at være, for eksempel, panseksuel.

– Jeg vidste jo godt fra en tidlig alder, hvad homoseksualitet var. Men det tog meget lang tid, før jeg opdagede, at jeg også kan lide mænd, for jeg vidste ikke, at det var en mulighed for mig. I folkeskolen blev jeg ofte drillet med at have langt hår og blev kaldt ”bøsserøv”, men det betød ikke, at jeg tænkte eller overvejede, at jeg var homoseksuel, fortæller Felix Olsen.

Han husker det som om, at det var i omkring tiende klasse, at hans seksualitet faldt på plads.

– En eller anden dag gav det hele mening. Det gik det op for mig, at når jeg kyssede drenge, så var det ikke for sjov eller ironisk.

Vigtigt med fællesskab

Seksualitet har ikke betydet det store for Felix Olsen, da han betragter sig selv som en fri sjæl. Han brød sig ikke om de kasser, man blev sat i på baggrund af sin seksualitet, men det var før, han fandt ud af, at han skammende sig over sin seksualitet.

– Andre menneskers seksualitet betød ikke særlig meget for mig, og jeg ville aldrig have været intimideret af en dreng i kjole. Før i tiden kunne jeg ikke lide at blive sat i en bestemt kasse, men jeg fandt ud af, at jeg egentlig bare skammede mig over min seksualitet, fortæller han.

Han fandt nogle gode venner på Campus, som han kunne snakke om LGBTQ+ med, og han begyndte at føle sig tryg i, at han var panseksuel. Det er vigtigt at finde nogle, man kan snakke åbent om seksualitet med, mener han.

– Det var vigtigt for mig, at jeg fik nogle venner, jeg kunne snakke åbent med, fordi jeg fik en følelse af et fællesskab. Det fællesskab behøver ikke at være med andre LGBTQ+-personer, det skal bare være nogen, man føler sig tryg omkring. Det handler om at vise noget styrke og være villig til at stå op for sig selv, og det kan man ofte kun, hvis man står sikkert i sig selv og med andre.

Det kan, ifølge Felix Olsen, være svært at være LGBTQ+-person på Bornholm, hvor man risikerer at møde de samme mennesker igen og igen.

– Jeg tror, at det kan være rigtig hårdt, når man er under uddannelse, hvor man bliver ved med at se de samme, der kan huske, hvordan du var i 6. klasse. Det er allerede uhyggeligt nok at springe ud, hvor end man er, og så måske specielt, når bor i provinsen, hvor alle kender hinanden.

Han oplever dog, at mange gerne vil støtte op om LGBTQ+ og understreger, at mere information om LGBTQ+ er vigtigt.

– Mange bornholmere er åbne for at høre om for eksempel kønsidentitet. Jeg kan tale med dem og sælge det på nogle punkter, og der kan jeg se, at de åbner op og siger hey, det giver mening, at det ikke er så simpelt, som at der kun findes piger og drenge, eller at seksualitet kun har en eller to sider.

– Og her er repræsentation i litteratur, film og medier også utrolig vigtig, fordi alle har nem adgang til det. Det kan godt rykke noget, fordi LGBTQ+ bliver synlig og kan snakkes om. Når Børge fra Aarsdale læser, at man skal støtte LGBTQ+-personer, betyder det jo ikke, at han skal donere noget, men det handler om, at han får muligheden for at læse om det og potentielt lære noget nyt.

Mangelfuld undervisning

Når Felix Olsen ser tilbage på sin folkeskoletid, er det meget begrænset, hvad han lærte i undervisningen omkring seksuelle orienteringer. Han husker ikke at have lært om for eksempel kønsidentitet eller forskellige seksuelle orienteringer, og det har betydet noget for, hvornår han fandt og accepterede sin egen orientering.

– Seksualundervisningen i folkeskolen var virkelig ringe. Det var en gammel dame, der rødmede, når hun skulle sige bryster og forklare, hvorfor drenge godt kunne lide dem.

– I skolen lærte vi heller ikke om samtykke, kønsidentitet eller LGBTQ+. Jeg er vokset op med en meget snæversynet forestilling om, hvordan køn og seksualitet fungerer, og nu kan jeg jo se, at det medførte, at jeg havde svært ved at finde mig selv, fortæller Felix Olsen.

Han mener, at bedre seksualundervisning og generelt mere information allerede fra folkeskolen kan være ledende for at hjælpe børn og unge til at få større og bedre selvforståelse.

– Det er vigtigt, at budskabet om, at seksualitet og køn ikke er simple, kommer videre til børn og unge. For majoriteten af befolkningen er jo hetero, og nogen vil trække på den forklaring, at der biologisk set kun findes to køn. Og det er potentielt utrolig skadeligt at høre på for de personer, der ikke deler den overbevisning, fortæller Felix Olsen.

Et strukturelt problem

Han understreger, at skylden for den mangelfulde seksualundervisning ikke kan peges på den enkelte person, men at det nærmere er et strukturelt problem. Der ligger en udfordring i, at der generelt ikke snakkes mangfoldigt om køn og sex, mener Felix Olsen.

– Det er ikke min folkeskolelærers skyld, at seksualundervisningen er dårlig. Det er udfordringen i, at det generelt ikke er blevet normaliseret at snakke om kønsidentitet, forskellige orienteringer, og at man ikke behøver at indordne sig de skrevne samfundsnormer. Det er i bund og grundt et strukturelt problem, at vi ikke snakker højt og åbent om det, fortæller Felix Olsen.

Derfor håber han, at der kommer mere information og åbenhed om blandt andet kønsidentitet og seksuelle orienteringer, og at det sættes på skoleskemaet.

– Eleverne skal ikke igennem et treårigt kønsstudiekursus, men der kan jo godt gøres simple tiltag. Vi lærer jo kursiv og algebra, så kan vi nok også godt få kønsidentitet på skoleskemaet.

– Og drenge, hvis I kan plottet til Metal Gear (videospil red.), så kan I også lære, hvad nonbinær er.

Seksualitet er ikke simpel

Seksualundervisningen var altså ikke god nok. Kunne det have hjulpet dig, hvis den var bedre?

– Det kunne helt sikkert have hjulpet mig i processen mod at finde mig selv og min orientering. Det kunne have gjort det tydeligere for mig at forstå, at seksualitet ikke er simpel.

– Jeg havde aldrig fået beskrevet, hvordan kønsidentitet og seksuel orientering virkede på en måde, der ikke er virkelig simpel. Jeg tror, man risikerer, at mange queer (refererer til personer, der identificerer sig som andet end heteroseksuel og cis-kønnet red.) personer kan føle sig defektive, når man ikke informerer og underviser i forskelligheder, fortæller Felix Olsen.

Du siger, at det ikke kommer fra et ondt sted, men måske rettere af uvidenhed?

– Ja, det tror jeg. Men den uvidenhed kan føles meget aggressiv, fordi uvidenheden kan føre til, at mennesker bliver homofobiske. Jeg har mødt mennesker, hvor deres holdninger er homofobiske, hvor man kan spørge dem: hader du så homoseksuelle? Og de svarer, ”jeg er ikke bange for dem, og derfor er jeg ikke homofob”.

– Men jeg er lidt ligeglad med, hvad folks ind til hjertet-holdning er. Det er, hvad de effektivt gør, som kan stemple dem, og jeg synes, at mange har en meget simpel forestilling af køn og sex, som kan føre til fordomme, tabuisering og eventuelt had mod personer, der er forskellige fra en selv. Jeg tror og håber på, at mere åbenhed og information om LGBTQ+ kan være med til at fjerne den stigmatisering, der er om miljøet. Du behøver nemlig ikke selv at være LGBTQ+-person for at støtte det.

– Men hvis Bornholms Tidende gerne vil høre om unge LGBT-personer, så er vi da på vej den rigtige retning.

LGBTQ+-ordliste

Panseksuel refererer til en person, som er romantisk og/eller seksuelt tiltrukket af personer uanset deres køn

Seksuel orientering er et paraplybegreb, der beskriver en persons erotiske og/eller romantiske tiltrækning og lyster. En sådan orientering kan være homoseksuel, biseksuel, heteroseksuel eller noget helt fjerde.

Kilde: LGBT+ Danmark