Efter drastisk beslutning: 'Vi gjorde, hvad vi kunne'

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Tirsdag var der generalforsamling i Aakirkeby Borgerforening. Her fyldte særligt snakken om nedlukning af køkken og selskabslokaler i Aakirkeby-hallerne, men der var dog også lyspunkter.

Der var et flot fremmøde i et af selskabslokalerne i Aakirkeby-hallerne, da byens borgerforening tirsdag holdt generalforsamling.

'Alt ved det gamle' var aftenens mantra, og således var det igen Jan Erik Pedersen, der skulle styre slagets gang på en festlig aften, hvor en i forsamlingen sågar fyldte 85 år, hvilket blev fejret med en regulær solosang fra aftenens dirigent.

Beretningen indeholdt da også tilbageblik på både sankt hans, sommersjov og julebyen. Førstnævnte blev afholdt som planlagt på trods af øsende regnvejr, der blev solgt 500 bægre popcorn til den næste aktivitet, og der var fuld gang i gløggboden til den altid fortrinlige juleby.

Og så var der energiøen, som borgerne nok modtager med delte meninger, men her var opfordringen fra formand Niels Lohmann klar:

– Energiøen kommer. Man kan mene om det, hvad man vil, men nu skal vi finde ud af, hvordan vi i Aakirkeby kan få så meget som muligt ud af det her, sagde han.

At kommunen nok kunne have oplyst borgerne i byen og naboerne til planerne for midlertidige boliger ved Kannikegård, inden beslutningen var taget og meldt ud til den brede offentlighed, var der bred enighed om.

– Det er ærgerligt at få en negativ stemning fra start, men vi er videre nu - og vi skal nok få malket den ko, lød det med et fornøjet smil fra formanden.

Store følelser

– Nu kommer vi til det med hallen. Jeg skal lige have en tår vand, lød det fra formanden.

– Drik noget stærkt, lød det spøgende fra en af de fremmødte.

For hallerne er blevet en øm tå for borgerne i Aakirkeby. Det stod stjerneklart, mens formanden aflagde beretning om den proces, der har ført til, at man har truffet beslutning om at nedlægge driften af hallens køkken og selskabslokaler.

– Der er store følelser i Aakirkeby-hallerne, slog han fast.

Det er mere end 50 år siden, hallen blev indviet af idrætsforeningen og borgerforeningen - og gennem mange år har hallerne været førende.

Men siden corona-tiden har catering og mødelokale-aktivitet ikke fungeret optimalt - på trods af at personalet har knoklet for det.

– Det kostede simpelthen penge at drive catering, og vi blev i bestyrelsen nødt til at tage en drastisk beslutning, for det er i sidste ende bestyrelsens ansvar - og alternativet var, at der i sidste ende ikke ville være noget, der hed Aakirkeby-hallerne, forklarede han om den svære beslutning om at fyre personalet og nedlægge driften.

En beslutning, som blev taget af en enig bestyrelse.

– Det var en hård beslutning. Det var rettidig omhu, men det er ikke specielt sjovt.

Formanden var ganske kort inde på det kun tre måneder lange samarbejde med Gastrohuset, som endte utilfredsstillende for alle parter og derfor måtte ophøre. Det betyder altså, at det toptunede industrikøkken og de flotte lyse mødelokaler nu står tomme og uden drift.

– Det er ærgerligt. Jeg har altid været stolt af Aakirkeby-hallerne. Men vi gjorde, hvad vi kunne - vi var bare ikke gode nok, sluttede Niels Lohmann det mørke kapitel i årsberetningen, som gav en tung stemning i rummet. Han understregede dog, at den nye halinspektør er godt på plads, og at der ikke er bekymringer om den idrætsmæssige drift af hallen.

Et par af de fremmødte delte deres perspektiver på sagen, og opmuntrede kraftigt til, at man finder en løsning, så køkken- og mødefaciliteter ikke skal ligge brak alt for længe.

– Kommunen har investeret mange penge i det her, og det var et kæmpe projekt i sin tid, så jeg håber virkelig, vi finder en løsning, så vi kan få lokalerne brugt, understregede en af de fremmødte.

Lyser op i natten

Efter en række bemærkninger fra de fremmødte lykkedes det at komme videre til regnskabet, der viste et lille uproblematisk underskud. Og så var det tid til aftenens på papiret længste punkt - nemlig valg til bestyrelsen.

– Vi er få, for vi kan aldrig samle en fuld bestyrelse, men vi arbejder godt sammen, lød det fra formanden, som underfundigt proklamerede, at demokrati som bekendt er bedst på få hænder.

Det fik han dog sagt for tidligt, for snart fløj hænderne i vejret, og flere af de tilstedeværende meldte sig under fanerne. Dermed blev både Heidi Nielsen, Andreas Skriver Hansen og Marianne Frølich valgt ind med klapsalver - og det lykkedes sågar at afsætte en suppleantplads til Johnny Flatov.

– Skal vi ikke også klappe af ham, lød det fra stolerækkerne, hvorefter også suppleanten fik en applaus med på vejen.

Således opløftet gik generalforsamlingen videre til det sidste - og måske allervigtigste punkt - nemlig præmieringen af årets flotteste restaurering. Og i år var der altså kommet flere indstillinger - dog af det samme centralt placerede hus, som har fået et gevaldigt ansigtsløft og nu lyser op både dag og nat.

– Det er dejligt med noget, der lyser op i natten, og det må man sige, at Spar gør, lød det fra formanden, som herefter overrakte messingplade og blomsterbuket til Spar-købmand Egon Mondrup, som i løbet af 2025 har istandsat facaden, malet skagengul, skiftet tag og opsat belysning på den store købmandsbutik.

– Vi glæder os særligt over, at det gamle bindingsværk er kommet frem, lød begrundelsen fra bestyrelsen, som herefter præsenterede et slideshow med billeder af bygningen fra lokalarkivet.

Et kollektivt suk gik gennem forsamlingen, da det nyeste billede tonede frem af den gule bygning med det sorte bindingsværk.

– Så mangler vi bare at få istandsat rådhuset og den gamle baptistkirke, lød det.