Gravgaard: Knud er en helt

Klub Knud ansætter nu voksne til at passe børnene. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det burde aldrig have været nødvendigt.

Manglen på klubtilbud på Bornholm er et kæmpe svigt af ungdommen. Børn i 4.-6. klasse overlades til sociale medier og aggressive, afhængighedsskabende computerspil frem for den fysiske leg og det stærke fællesskab, de fleste ældre generationer selv er vokset op med.

Techgiganterne stjæler barndommen, mens kommunen sparer den væk. Det er virkeligheden for vores børn på mellemtrinnet, og derfor er det glædeligt, at den forældredrevne Klub Knud i Rønne nu er nået så langt, at de kan begynde at professionalisere deres klubdrift. De søger efter en daglig leder og timelønnede medarbejdere. Efter sommerferien håber de at have fundet de rigtige ansatte.

Det er nødvendigt. For det er svært at finde frivillige nok til at holde åbent 13-16 hver dag. Og forældrene i udvalget har allerede brugt utallige timer på at få klubben på benene.

Klubben har nu 27 medlemmer. Det giver økonomien til at ansætte. Og det er godt. For frivillige forældre kan ikke bære det hele alene. Det har de vist med deres indsats. Men det burde ikke være deres opgave - ligesom det heller ikke er deres opgave på mange af Bornholms private skole.

Det burde være kommunens.

For børn i 4.-6. klasse har brug for et sted at være efter skole, og det koster kommunen langt mere at redde de børn, der er blevet tabt i de alderstrin. Klubberne er et sted, hvor der er voksne. Et sted, hvor der er fællesskab. Et sted, hvor de kan lege, udfolde sig og være sammen med andre børn uden skærme og uden at skulle aftale legeaftaler individuelt hver eneste dag med faren for et nej.

De fleste kommuner i Danmark tilbyder det. Men ikke Bornholm. Her har forældre måttet tage sagen i egen hånd. I Knudsker. I Nexø. I Allinge. Og nu i Rønne.

De har gjort et fantastisk stykke arbejde. De fortjener ros. Men de burde aldrig have stået i situationen.

For når vi sparer klubtilbud væk, sparer vi ikke bare penge. Vi sparer på børns trivsel. På deres fællesskaber. På deres barndom.

Og vi overlader dem til de kræfter, der vil have dem: Computerspillene, der designer efter afhængighed. De sociale medier, der optimerer efter ensomhed. Algoritmerne, der tjener penge på at holde børn fanget i skærmen.

Det er langt fra godt nok.

Klub Knud viser, at det kan lade sig gøre at skabe et alternativ. Med 27 medlemmer og planer om at vokse til 35 eller måske 45.

Det er fantastisk. Men det er også et plaster på et sår, der aldrig skulle have været der.

For det burde være kommunens opgave at give børn et sted at være. Ikke forældres.

Så ros til Klub Knud for at nå så langt. Men skam over os andre, at det overhovedet er nødvendigt.