Fartglæde på landevej

Fartglæde på landevej
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
POLITI | BORNHOLM | 11. OKT 2021 • 09:39
Henrik Nielsen
Journalist
POLITI | BORNHOLM
11. OKT 2021 • 09:39

Politiet havde den automatiske trafikkontrol på gaden i weekenden, og der var noget at komme efter.

Lørdag holdt målebilen på Sdr. Landevej i Nexø, hvor 24 bilister blev målt til at køre for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 73 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Fem bilister står til et klip i kørekortet.

Dagen efter holdt bilen på Melstedvej. Der blev 15 bilister målt til at køre for stærkt, og højeste hastighed blev målt til 84 kilometer i timen. Tre bilister står til et klip i kørekortet.