Et væld af forbedringer og forskønnelser på rådhuset

Et væld af forbedringer og forskønnelser på rådhuset
Da Foreningen Svanekes Venner i 2018 kunne holde indvielse for et nyrenoveret Svaneke Rådhus, svar der stadig en række forbedringer, der ikke var råd til at gennemføre i den første renovering af huset og rådhushaven. Det er der så ved økonomisk støtte for en række fonde blevet råd til siden, og anden del af renoveringsprojektet er for nylig blevet afsluttet. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 3. DEC 2020 • 07:16
Af:
laust uhrskov jordal

3. DEC 2020 • 07:16
RENOVERING

I 2017 gennemførte foreningen Svanekes Venner en omfattende renovering af Svaneke Rådhus og Rådhushave. Nu i år har Svanekes Venner så gennemført en række nye tiltag og forbedringer på Rådhuset og i Rådshushaven i projektet, der hedder "Nyt liv i det gamle Rådhus i Svaneke" 2.0. Det skriver foreningen Svanekes Venner i en pressemeddelelse til Bornholms Tidende.

Rådhushaven har været udsat for en række forskønnelser. Blandt andet er de gamle eternittage på vaskehuset og udhuset blev udskiftet med genbrugstegl, så bygningerne fremstår mere historisk korrekte. Derudover er udhustagene blevet udstyret med zinktagrender, der samler regnvand og leder dem over i regnvandstønder af egetræ, så Rådshushavens frivillige grønne fingre kan bruge det opsamlede regnvand til at vande i haven med og dermed nedsætte forbruget af drikkevand. Et andet grønt tiltag er, at alle lyskilder på Rådshuset er blevet udskiftet til LED, sådan så oplysning er mindre energikrævende.


Samtidig har Rådshushaven fået nye havemøbler, der er opsat nye plancher i haven, og der er sat skilte med navn på havens planter, buske og træer, så brugere af haven kan se, hvad arterne er for nogle. Rådhuset har fået et nyt lyd- og højtaleranlæg, der kan bruges ved møder i Byrådssalen og ved arrangementer i Rådshushaven, og Byrådssalen har derudover fået en ny fladskærm, så Svaneke Rådshus fremover kan vise aktuelle og historiske filmklip fra Svaneke og Bornholm, skriver Svanekes Venner i pressemeddelelsen.

– Vi håber, at de mange forbedringer vil blive til glæde for de mange turister, skoleklasser, svanekeborgere og medlemmer af Svanekes Venner, som deltager i vore arrangementer, lyder det.

Projektet med forbedringerne af Svaneke Rådhus og Rådhushaven er gjort muligt gennem støtte fra en række fonde. Blandt andre kan nævnes Sparekassen Bornholms Fond, Brdr. E., S. & Larsens Fond, Nordeafonden.