Ét søkabel har været for lidt: 'Det siger næsten sig selv, at der skal ske noget'

Det kommer ikke som et chok for pensioneret civilingeniør Paul-Frederik Bach, at søkablet har været i stykker over flere omgange, og at Bornholm har været uden strøm. – Det er en kalkuleret risiko, kalder han det.

Det kommer ikke som noget chok for Paul-Frederik Bach, at Bornholm hvert femte år lider af strømsvigt, når søkablet går i stykker. Han er nu pensioneret civilingeniør, og han har i 40 år beskæftiget sig med planlægning og produktion af el-net. Han har arbejdet det meste af tiden i Jylland med landsdelens el-net.

Paul-Frederik Bach ved en ting eller to mere om søkabler og forsyning end de fleste, og derfor er han helt med på den bornholmske forsyningssituation. En forsyning, som han set udefra, har undret sig over.

– Det, der har undret mig, er, at man lever med ét kabel. Det siger næsten sig selv, at der skal ske noget med det kabel. Det er selvfølgelig et pengespørgsmål, at man ikke har et ekstra. Søkabler er udsatte, om ikke andet for ankerskader. Så hvis kablet bliver afbrudt hvert femte år, ligger det fint på linje med statistikken, siger Paul-Frederik Bach.

Et strømsvigtende valg

Da han ikke har siddet med ved bordet, da forsyningen til Bornholm skulle anlægges, tør han ikke sige præcist, hvordan det er gået til, da Bornholm fik sit søkabel. Teknisk set er der tre kabler i Østersøen med en halv kilometers mellemrum, men de fungerer som en samlet enhed, og kun hvis alle kabler virker. Paul-Frederik Bach er dog sikker i sin sag, når han siger, at man i sin tid må have regnet med, at et søkabel vil svigte før eller siden.

Og da der ikke er noget andet søkabel til at overtage forsyningen, har man indberegnet, at kraftværket på Bornholm skal overtage forsyningen af el-nettet. I dette tilfælde er det Beof, der er kraftværket.

– Det er et valg, man har taget, at man skal leve uden strøm i nogle timer, og at et kraftværk skal tage over. Det er en kalkuleret risiko, det er fuldstændigt sikkert. Jeg kan godt forstå, at det ikke er billigt at lægge et kabel ekstra på kort sigt, men kraftværker lever ikke evigt, så hvis du vælger den strategi, at vi lader et kraftværk være backup, så har den løsning en udløbsdato, siger Paul-Frederik Bach.

Direktør hos Beof, Claus Andersen, er heller ikke sikker på, hvordan man er kommet frem til løsningen med et enkelt søkabel. Men han formoder ligesom Paul-Frederik Bach, at man dengang har vejet et kraftværket på Bornholm over et ekstra søkabel.

– En generel filosofi i det her er, at du altid skal have en reserve for den største enhed. Du skal have en sikkerhed for, at hvis største enhed falder væk, kan man stadig operere. De har vurderet, at det på en måde var billigere med det kraftværk på øen, der kan være sikkerhed for søkablet, siger Claus Andersen.

Flere kabler

Med sine mange års erfaring i planlægning af el-net rundt omkring i Danmark, havde Paul-Frederik Bach gjort tingene anderledes. Det var forventet, at søkablet ville gå i stykker før eller siden, og at strømmen ryger på Bornholm.

– På Bornholm har man dengang taget det valg med åbne øjne. Rent forfra, hvis jeg skulle tænke det, ville jeg have foretrukket, at der var mere end ét kabel. Som vores tankegang var, så ville vi ikke lade en forsyning hænge på et kabel, siger Paul-Frederik Bach.

Hvis der kommer en energiø, så vil der være mulighed for, at Bornholm vil blive koblet op på to andre kabler. Det vil sige at ødelæggelsen af et kabel ikke vil betyde noget for el-nettet på Bornholm. Hvis det sker, at Bornholm i forbindelse med energiøen får nye tilslutninger med søkabler, vil det være en gave for øen, mener Paul-Frederik Bach.

– Bornholm er faktisk heldig med, at der formentlig bliver en energiø, og så bliver det ikke en investering, som bornholmerne skal bekymre sig.